Adgang
E-mail adresse
Adgangskode 


Glemt din adgangskode?

Tilmeld dig her

Intro til BRH Volley Dameungdom
Vis/skjul
Udskriv
BRH's dameungdomsafdeling (DU) består af ca. 35 spillere i alderen 12 til 20 år. Spillerne er fordelt på hold i aldersgrupperne DU-15, DU-17 og DU-20. Spillerne er medlemmer af enten Brøndby Volleyball Klub eller Rødovre Statsskoles Volleyball Klub og deltager på Holdfællesskabet under navnet BRH Volley.

DU-afdelingen tilbyder volleyball på alle niveauer fra nyoprykkede kidsspillere i 6-7. klasse og helt op til eliteniveau for alle aldersgrupper. Alle piger er indplaceret på eget hold, men for at sikre den enkeltes udvikling, vil langt de fleste løbende blive tilbudt træninger med bedre spillere. Man er dog altid sikret at man også træner med egne holdkammerater minimum 1 gang om ugen. Dette aftales med det enkelte spiller.

Vi arbejder således ikke med deciderede holdtræninger men sammensætter de enkelte træningsgrupper ud fra de enkelte spilleres niveau, behov mm.

Er du ny spiller og har lyst til at prøve at spille i BRH Volley, vil du dog fra starten blive indplaceret på et hold, hvor du lærer dine kammerater og vores spilsystem at kende. I takt med vi lærer hinanden at kende vil vi drøfte dine ønsker, dit talent og dit engagement, og ud fra dette vil dine trænings- og kamptilbud blive tilpasset. Alt sker efter aftale med dig og dine forældre, således at du altid får det, som passer bedst til dig.

Hold i næste sæson
I sæsonen 2010/11 forventer vi at kunne stille med to DU-15 hold (årgang 96-98). Det ene DU-15 hold er regerende Danmarksmestre, som satser på at genvinde titlen, medens det andet er et nystartet hold med både årgang 96 spillere og nyoprykkede årgang 97- og 98 kidsspillere. Dette hold er et udviklingshold, hvor de bedste løbende vil få lejlighed til at prøve kræfter på det bedre DU-15 hold. Uanset niveau vil der således kunne findes plads til nye årgang 96-98 spillere.

Vi stiller ligeledes med et DU-17 hold (årgang 94-96), som primært vil bestå af et par årgang 95 spillere og de bedste årgang 96 spillere. Holdet er ligeledes regerende Danmarksmestre, men da 5 spillere er rykket op på vores DU-20 hold, vil holdet være en yngre trup, som har 2 år sammen.

Det ældste hold er vores DU-20 hold (årgang 91-93). Dette hold er sølvmedaljevindere fra sidste sæson, og holdet består af 9-10 spillere, som alle deltager på enten vores senior elitedivisionshold eller senior 2. divisionshold. Holdet deltager primært i de faste GP-weekendstævner, hvor de bedste DU-15 og DU-17 spillere løbende får lejlighed til at prøve sig af. Holdets mål er at gentage finalepladsen fra den forgangne sæson og helst stå med pokalen.

Udover ungdomsholdene stiller BRH Volley med et ungdomshold i 2. division Øst. Holdet består af de absolut bedste ungdomsspillere og målet er at hærde spillerne til en evt. elitedivisionsdebut.

Læs mere om træningstider nedenfor.
Træningstider
Dameungdomsafdelingen har ikke faste holdtræninger. Afdelingen har en struktur, hvor hver enkelt spiller tilbydes træninger efter spillerens individuelle niveau, og for en stor dels vedkommende vil dette være med de samme spillere. der vil dog være træninger, hvor grupper og spillere rykkes.

Afdelingen har træninger følgende dage
Tirsdag i Tjørnen fra 16.30 til 18.30 og 18.30 til 20.30.
Onsdag i Rødovrehallen, hal 1 fra 16.00 til 18.30 inkl.styrketræning
Torsdag i Tjørnen fra 18.00 til 20.00
Fredag i Rødovrehallen fra 16.00 til 18.00

Enkelte spillere vil også få tilbudt træning med BVK's elitehold mandag fra 18.00 til 20.00

Oversigten kan ses
her.
Trænere
Vis/skjul
Udskriv
BRH Volley arbejder meget med at få de bedste spillere til at træne yngre spillere, og der arbejdes derfor med trænerteams for DU-15 og DU-17 gruppen, hvor et overordnet trænerteam er ansvarlig for de samlede rammer.

Det overordnede trænerteam består af elitedivisionstræner Jens Bang, DU-20 træner Steen Spangen og DU-15/DU-17 ansvarlig Henrik Dahl. Se kontaktinformationer nedenfor.

Under DU-15/DU-17 gruppen fungerer et trænerteam under Henrik Dahl. Teamet består af hjælpetrænerne Brian Culmsee og Helle Nygaard samt 2 udenlandske elitedivisionsspillere. Denne gruppe planlægger og afvikler træningerne for DU-15/DU-17 gruppen.

<><>
Navn Tlf  Mail
Jens Bang 43907863
40777865
jb@hlaug.dk
Steen Spangen 43734512
40404553
steen.spangen@
brondbyvk.dk
 
Henrik Dahl  36731884
20701884
hed@best
performance.dk
 
Brian Culmsee 36776512
28151417
brian.culmsee
@dk.dsv.com
 
Helle
Nygaard
38791044
40573570
trapez@ofir.dk
 
Ændret den 30.08.2010 af Henrik Dahl
  Gå til sidens top © rs-volley.dk 

Besøg jeresforening.dk