|
Holdet består af en stamme på 5 piger i årgang 1993 fra DU-20 holdet samt udvalgte DU-15 spillere. Holdet er dobbelte Sjællandsmestre fra 2009 og 2010, og fik sølv til Danmarksmesterskaberne i maj 2009.

Stående fra venstre: Ass. træner Henrik Dahl, DU-20 spillerne: Mira, Marie Louise, Nicole, Anna, Louise og træner Steen Spangen
Siddende fra venstre: DU-15 spillerne: Julie DB., Stephanie, Olivia
Fraværende: Liv, Ida og Lea
Se holdseddel her
Holdet trænes af Steen Spangen, og kontaktinformationer og træningstider kan ses her
17.04.2010: DU-17 i semifinalen til DM
Lørdagens 4 kampe blev vel overstået med et enkelt bump på vejen mod arvefjenderne fra Gentofte, hvor vi måtte ud i 3 sæt for at afgøre kampen. De øvrige kampe mod Amager, Gistrup, Fortuna og Ikast blev alle vundet med 2-0 uden de store problemer. Kampenes karakter har også gjort at viu har nydt godt af den brede trup, så alle har fået vist deres potentiale og værdi for holdet.
Nu venter VK Hjallese i semifinalen søndag 11.30, hvor Team Køge og Gentofte mødes i den anden semifinale. Både Køge og Hjallese måtte dog ud i en intens fight for at nå semifinalerne, da kamepen i deres pulje var utrolig tætte, men i sidste ende satte de tingene på plads og holdt deres seedning til semifinalerne.
28.3.2010: BRH Volley overraskende Sjællandsmestre for DU-17
Søndag skulle det sammenbragte DU-17 hold se hvor langt holdet var kommet på vej mod sæsonens mål om medaljer til Danmarksmesterskabet. Holdet skulle spille om Sjællandsmesterskabet, som samtidig fungerer som kvalifikation til DM.
Kravet til DM-kvalifikation var en semifinaleplads, og da holdet forlods var sikret 2 points gennem deres 2. plads i forårsturneringen, skulle der alene vindes en puljekamp for at komme i semifinalen.
Første kamp var mod det formodede svageste hold fra Amager, men BRH Volley var svækket af Livs sygdom og ferie for Lea og Ida. Holdet var således alene 8 spillere, og da Stephanie skulle spille libero, var der alene en udskiftningsmulighed, og da både Anna, Louise og Nicole døjer med småskader, kunne der godt være behov for pauser, men det måtte vi klare os uden.
Vi startede traditionen tro en smule tøvende, og først midt i sættet fik vi ro på både modtagning og angreb, men derfra trak vi også fra og vandt sættet med god margin. Det gentog sig i 2. sæt, men efter små 40 minutter havde vi vundet 2-0 og var dermed kvalificeret til DM i Odense den 17-18. april.
I næste kamp skulle vi så møde Grøndal i kampen og puljens førsteplads og derved muligheden for at spille mod det næstbedste hold i den anden pulje, som blev Gentofte. Vi ville gerne vente længst muligt med at møde puljevinderen og mesterskabsfavoritterne fra Team Køge, så vi satte alle sejl ind for at vinde.
Det viste sig at holdet var kommet i omdrejninger. Første sæt blev vundet med overlegne 25-12, og 2. sæt blev vundet med den usædvanlige 25 – 3 score. Vi spillede fejlfrit og med stor gejst, og aldrig er et sæt til et SM blevet vundet så overlegent. Nu ventede Gentofte i semifinalen, og her havde vi revanche til gode efter en meget ringe indsats i den seneste turneringsrunde, hvor vi tabte 1-2.
I dag havde vi dog ikke tænkt at give os så let, og vi fortsatte det meget overbevisende spil. Vi servede skarpt og når Gentofte endelig kom til angreb, stod vi helt rigtigt i forsvaret og fik samlet boldene op. Sættet blev vundet med 25-14 og vi var godt på vej mod finalen. Gentofte foretog dog en rigtig god udskiftning af deres ene spilfordeler, som samtidig var en rigtig god server. Hun fik hul på vores ellers meget stabile modtagning og pludselig var vi bagud med 2-10. Efter en Time-out fik vi ændret opstillingen, fik vundet serven tilbage og begyndte nu et langt sejt træk med at komme tilbage i kampen. Holdene skiftedes til at vinde mindre stimer, og midt i sættet var vi stadig bagud med 8-16, men vi havde fået ødelagt deres rytme. Vi vidste at hvis vi kunne holde vores spil, ville der være en sandsynlighed for at Gentofte ville blive en smule nervøse, og det var rigtigt. Vi kom op på 12-16 og 14-18 og 17-18 inden vi nåede helt op ved 20-20 og efter nogle meget intense dueller kom vi foran 24-22 og havde matchbold. Desværre slog vi den første ud af banen hvorefter Nicole blev dømt på en teknisk fejl og stillingen var igen helt lige. Nicole gjorde skaden god med en flot singleblok, men på den 3. matchbold servede Julie i nettet. Gentofte vandt også den næste bold og pludselig var det dem, som havde sætbold. Heldigvis fik vi lagt et angrebspres, som gjorde at Gentoftes angreb blev presset og Louise kunne blokere pointet hjem. Gentofte vandt dog igen bolden og havde deres 2. sætbold. Vi fik afværget den med et flot angreb hvorefter vi med 2 fantastiske forsvarshandlinger af Nicole og Mira kunne vinde de næste 2 bolde og sættet 29-27. Fantastisk flot af holdet at holdet efter dukkerten med de misbrugte matchbolde.
Nu ventede favoritterne fra Team Køge, som i endnu ikke havde slået, og som slet ikke havde tabt nogen kampe i denne sæson. Holdene var utrolig lige hele vejen og kampen bølgede frem med måske det bedste DU-17 spil i denne sæson. BRH Volley viste en fantastisk fighterviljer og efter at have været bagud med 14-18, kom holdet i front og på den første sætbold, tog holdet sættet hjem med 25-23.
Andet sæt blev mindst lige så spændende. BRH Volley førte hele vejen og fik sin første matchbold ved stillingen 24-20. Desværre forspildte vi 2 åbenlyse chancer for at lukke opgøret ligesom vi blev klart bortdømt ved 24-23 og pludselig havde Team Køge udlignet til 24-24. Vi fik endnu en matchbold som vi tabte, hvorefter Team Køge fik deres første og anden sætbold. Heldigvis fik vi afværget dem med fantastisk fight, og til sidst kunne Olivia med 2 gode server sikre os sættet med 30-28 på vores 6. matchbold. En helt fantastisk sejr efter en dag, hvor holdet aldrig har spillet bedre og nu har spillet sig ind i favoritfeltet til DM i Odense den 17-18. april.
Hvis du har lyst til at se finalen så gå ind på www.holtevolley.dk og klik på Live TV hvor du kan se både den fantastiske finale og meget spændende semifinale. Nu glæder vi os til DM i Odense, hvor vi vil gøre alt for at veksle sidste års sølvmedaljer til en lidt ædlere karat.
14.03.10: Blandet dag for DU-17
Dagens kampe på hjemmebanen i Rødovre stod mod Gentofte, Roskilde og Gentofte 2. Kampene skulle give debut til Julie De Blanck og samtidig havde vi valgt at bede Ida om at deltage som reservehæver, da Nicole fortsat døjer med sine skinneben, og Stephanie kan være bundet som libero. Vi savnede også Olivia, som render rundt med gipsfinger et par uger endnu.
Vi lagde ud med brask og bram mod Gentofte, som havde haft nogle problemer i sine hidtidige kampe og som skulle bruge points for at komme til SM. Inden vi havde set s om, havde Nicole servet 7 gange, og vi lagde os langt i front. Dette holdt til 24-11, hvor vi efter en række udskiftninger mistede lidt rytme, og gav Gentofte 5 points inden de selv lukkede sættet med en servefejl.
Det var som om rytmen var brudt og vi kom bagud 4-9, fik kæmpet os på 10-11, men kunne ikke finde tilbage til det høje niveau. Modtagningen og servepresset var væk, og selvom vi fulgtes ad, var det som om, vi slet ikke spillede som et hold. Ret beset har det også været meget lidt holdet har trænet og spillet sammen, så det var nok ikke så mærkeligt. Det satte sig dog i spillerne, og sættet blev tabt 21-25.
I 3. sæt ændrede vi opstilling, så Julie De Blanck kom ind som center, medens Liv blev sat ud som diagonal. Det gjorde at vi kom vi lidt bedre med, og holdene skiftedes til at føre med 2-3 points til 11-11. Her kom nogle ærgerlige fejl ved nettet og en servefejl ved 13-13 gav Gentofte deres første matchbold. Den udnyttede de, og vi havde tabt en kamp, som aldrig burde have været tabt. Lyspunktet er dog, at vi fik oplevet nogle ting, so skal rettes inden det for alvor går løs til SM og evt. DM i den kommende måned.
Til næste kamp lod Vi Mira tage ud og spille elitedivisionskamp med BVK, og Nicole fik fri. Samtidig trak vi Stephanie ind som hæver for lige at finde den tabte rytme mod Roskilde. Det gik hurtigt med 25-6 og 25-12 kom vi op på hesten igen.
I sidste kamp skulle vi møde Gentofte 2, som stillede op med en ulovlig spiller. Det havde de orienteret om et par dage inden, så vi havde allerede vundet, men kunne godt bruge træningskampen. Louise fik fri, og så var det op til de 7 resterende spillere at vise hvad de kunne. Ida fik sin første DU-17 kamp som enehæver, da Stephanie var tilbage som libero, og det løste Ida fremragende. Samtidig viste Anna sig fra sin rigtig gode side med masser af gode handlinger, ligesom alle andre virkelig viste sig fra deres bedre sider. Gentofte valgte at stille med et rigtig godt DU-17 hold, så vi regnede med at blive presset som i første kamp.
Det ændrede Liv dog med det samme. Med 8 skarpe server tog vi en solid føring og den satte vi aldrig over styr. Sættet blev vundet med overbevisende 25-14. 2. sæt startede lige modsat. Vi kom hurtigt bagud med 5-6 points, og først hen over midten af sættet fandt vi igen stabiliteten i vores angreb og server. Stille og roligt kom vi tættere på og fra 18-21 tog vi 7 points i træk og vandt sættet med 25-21. En meget flot sejr, hvor holdets reservespillere viste flot ro og sammenspil og viste at der er en stor bredde. Efter kampen blev Ida indlemmet som fast spiller på DU-17 holdet inden vi skal spille den sidste turneringskamp mod Lyngby næste mandag og derefter skal spille om SM og kvalifikation til DM den 28.3 i Holtehallerne.
Se billeder fra dagens sidste kamp her.
08.03.2010: Julie De Blanck rykket op på DU-17 holdet
For st styrke DU-17 holdets bredde og ikke mindst give større udskiftningsfleksibilitet, er Julie De Blanck blevet en del af DU-17 holdet resten af sæsonen. Julie har gennem længere tid udvist stor styrke som centerspiller, og får nu muligheden for at debutere allerede på søndag på hjemmebane i Rødovrehallen.
07.03.2010: Ærgelig skade til Olivia
I forbindelse med at Olivia deltog på DU-20 holdet, forstrak hun et ledbånd i venstre tommelfinger. Det koster 3 uger i gips, hvor holdet så må klare sig uden Olivia, men det gik jo meget godt i weekenden, så det går nok. God bedring til Olivia.
04.03.2010: Første nederlag til DU-17
Torsdag blev dagen for det første nederlag til DU-17 holdet i turneringen, og det var ikke overraskende mod det andet ubesejrede hold fra Team Køge. Kampen blev tabt med 1-2 i en meget lige kamp, som kunne være gået til begge sider. Udslagsgivende blev dog Team Køges meget høje servepres, som vores modtagning ikke kunne styre en hel kamp.
I første sæt fulgtes holdene op til midt i sættet, hvorefter Team Køge trak fra og vandt 25-21 på nogle dumme fejl. I 2. sæt var det til gengæld et helt forvandlet BRH hold, som kom på banen. Alt lykkedes, og Team Køge blev spulet ud med 25-13. Et sjældent stor sætnederlag til de meget stabile køgespillere, men her viste vi helt afgjort potentialet i holdet.
3. sæt startede også meget lige, men stille og roligt trak Team Køge fra med 2-3 points, og til sidst vand de sættet med 15-10.
Det er et nederlag, som skal tages helt afslappet. Det var første gang, at vores hold stillede op med alle spillere på de rigtige pladser, og det var således første gang i 5 måneder at holdet igen prøvede at spille med libero. Det tager tid at vænne sig til, og den tid fik vi ikke mod måske det bedst servende DU-17 hold i Danmark i går. Nu tager holdet (som DU-20 hold) til weekendens DHG Kop, hvor der bliver god mulighed for at få justeret en masse aftaler og få skabt bedre indbyrdes spilforståelse. Vi kommer garanteret til at møde Team Køge en del gange endnu i år, og her vil vores udgangspunkt være noget anderledes.
17.01.2010: God start for DU-17 i forårsturneringen
DU-17 startede i dag sin vej mod årets DM i Sundbyhallen. Holdet skulle spille 3 kampe og skulle bl.a. møde Amager og Grøndal, som traditionelt har gode DU-17 hold. Vores hold var fra starten svækket af, at hæver, Nicole var syg, og at Louise, Mira, Marie-Louise og Anna havde spillet to 2. divisionskampe torsdag aften og lørdag eftermiddag. Samtidig havde både Stephanie, Liv og Olivia spillet om lørdagen på DU-15 holdet.
Heldigvis startede holdet med Farum-Holte, og her vandt vi sikkert med 25-6 og 25-15, hvor Marie-Louise spillede hæver og Stephanie fik erfaring som libero. Der var ingen udfordringer og vi kunne konstatere, at vores servepres gav betydelige udfordringer for modstanderen.
I næste kamp skulle vi møde Amager, og her valgte vi at spille med Stephanie som hæver og derfor spille uden libero. Igen fik vi lagt et højt servepres og uden at blive presset vandt vi 25-19 og 25-14. I sidste kamps skulle vi så møde Grøndal, som helt afgjort bliver en af konkurrenterne til både SM og DM. Heldigvis lagde vi forrygende ud med en servestime af Anna og bagefter Liv, og vi kom foran med 11-1. Herefter gik vi i stand-by og holdt forspringet frem til 25-13. I 2. sæt gik det lidt sløvere, men servepresset fortsatte og midt i sættet var vi igen foran med 6 points. De holdt vi resten af sættet som blev vundet med 25-19.
3 sejre uden sættab og i perioder pænt spil af et hold, som stort set ikke har spillet sammen siden maj måned, varsler et godt forår. Der er selvfølgelig meget at arbejde med, men med den erfaring som alle har samlet op i 2009 ser det rigtig fornuftigt ud. Det skal nævnes, at 2. divisionsholdet, som stort set er et rent ungdomshold, har vundet 9 ud af 11 kampe og ligger på en meget flot 2. plads. Holdet stiller op som Brøndby VK II og stillingen kan ses her. Flot af Mira, Louise, Marie-Louise, Anna og Nicole, som ialt vandt 12-1 i 5 kampe fra torsdag til søndag.
3.5.09: Sølvmedaljer til DU-17
I en helt fantastisk finale måtte vores DU-17 hold strække våben mod favoritterne fra VK Hjallese. Kampen blev tabt med 1-2 efter nok den bedste DU-17 kamp set i mange år.
I første sæt kom vi langsomt ud og var midt i sættet bagud med 8-12, 10-16 og 21-24. Alligevel nåede vi op på 24-24 og fik sætbold ved 25-24. Desværre vandt vi ikke den bold, og i stedet tog Hjallese sættet med 27-25.
Dette knækkede dog ikke BRH holdet. Vi kom stærkt ud og satte os fra starten med en føring på 4-5 points. Dette holdt hele vejen og vi vandt sættet med 25-19. I dette sæt fik de mange tilskuere fuld valuta for pengene med masser af lange dueller, fantastiske redninger og flotte smash.
Dette fortsatte hele vejen gennem 3. sæt, hvor VK Hjallese midt i sættet opnåede en 3 points føring. Dette holdt de desværre hele vejen igennem og på deres 2. matchbold vandt de 15-11.
For 3. år i træk måtte vi således se VK Hjallese løbe med guldet, men i år så vi den absolut bedste finale. Louise og Nujin vist deres fremgang på centerpladsen, Sedef fik vist at hun er ved at være en rigtig god libero, Mira viste hvad hun kan på en kantplads, medens Julie G. viste stor format og gennem hele turneringen var en rigtig god anfører og gik forest. Anna og Marie-Louise viste også stor fremgang, og Olivia og Stephanie viste hvad vi kan vente os fra de yngste. Der var ikke mange som kunne forstå, at vi spillede hele stævnet med en 12-årig hæver, men de fik virkelig set et hævertalent med en utrolig fightervilje.
Nu kan holdet gå på en fortjent sommerferie (træner dog stadig :)) og se hen på næste sæson, hvor vi kommer stærkt igen i alle aldersgrupper. Vi har fået uvurderlig erfaring til vores unge og nye spillere, og selvom vi sender Nujin, Julie G., og Sedef op i U-20 rækken tegner det rigtig godt. Et stort tillykke til alle med en flot sølvmedalje.
Efter stævnet blev vores 2 fremragende kantspillere Mira Abildgaard og Julie Guldager ikke overraskende valgt til Årets hold. Flot gået og stort tillykke.
3.5.09: Finaleplads til DU-17
DU-17 holdet har kvalificeret sig til DM-finalen, hvor vi skal møde topseedede VK Hjallese.
BRH-holdet vandt en - lidt for - spændende semifinale over Gentofte med 2- 1 i sæt efter en kamp, hvor det til tider virkede som spil til et mål, men hvor modstanderne hele tiden reddede på bolden på stregen. Vi lagde stærkt ud i første sæt, hvor vi konstant var foran, men hvor vi ikke kunne sætte Gentofte afgørende af før i slutningen af sættet, som blev vundet med 25 - 18.
I andet sæt kom vi skidt ud, og holdene fulgtes ad til midt i sættet. Her trak Gentofte fra, da vores servemodtagning faldt og vores servepres forsvandt. Vi kom bagud 19 - 24, kom op på 22- 24, inden Gentofte trak sættet hjem med 25 - 22.
I 3. sæt var det til gengæld ingen tvivl. Vi kom stærkt ud og efter en servestime fra Mira, var vi foran med 6 - 0. Herefter var der ingen tvivl, om sættet blev vundet overbevisende med 15 - 5.
Vi er nu i finalen, hvor vi spiller kl. 13.30 mod arvefjenderrne fra VK Hjallese. Det er 3. år, vi møder dem i en DM-finale for enten DU-15 eller DU-17, og vi savner endnu en sejr. VK Hjallese spiller på et højt niveau, men viste i semifinalen, at de kan rystes. De tabte første sæt mod Fortuna Odense, men viste så formatet, og på trods af, at de var nede med 4 points midt i 3. sæt vandt de 15 - 11. Det bliver en utrolig spændende kamp, hvor det helt sikkert bliver marginalerne, som placerer Danmarksmesterskabet...
2.5.09: Flot førstedag til DU-17 DM
BRH's DU-17 hold er i semifinalen i årets DM i Odense efter 3 sejre i dagens puljekampe.
Første kamp var mod Århus Volley, og her skulle holdet først finde rytmen. Dette kneb meget i første sæt, hvor hverken modtagning eller server fungerede. Sættet blev tabt med 19-25. I andet sæt kom der mere styr på serverne og samtidig begyndte modtagning og angreb at fungere. Sættet blev vundet med 25-21 efter pænt spil. I 3. sæt satte vi os hurtigt i teten og sættet og kampen blev vundet med 15-8. En rigtig god sejr, som lagde grunden til at nerverne kunne forsvinde.
I 2. kamp mødte vi Grøndal, og uden at spille os ud vandt vi 2-0 med 25-14 og 25-20. Vi holdt et højt servepres og et angreb med stor styrke, så her blev der aldrig tvivl om udfaldet.
I sidste sidste kamp skulle vi møde Fortuna Odense i kampen om 1. pladsen og en direkte plads i semifinalen. Fortuna var svækket, da deres stjerne Juliane Daugaard havde brækket fingeren i løbet af ugen, men alligevel havde de vist pænt spil og vundet de 2 første kampe.
Vi satte os dog totalt på kampen og efter nok den bedste kamp i sæsonen, blev kampen vundet med meget overbevisende 25-15 og 25-8. Alt fungerede flot, og særligt Mira har hele dagen spillet nok det bedste volleyball i meget lang tid. Samtidig har vi fået gang i alle spillere, og alle har ydet en flot indsats.
Nu venter vi på kvartfinalen mellem Gentofte og Grøndal, hvor vi møder vinderen kl. 10.00 søndag. I den modsatte pulje, har topseedede VK Hjallese vundet alle 3 kampe med overbevisende 2-0 og de venter på vinderen af Spentrup og Fortuna Odense.
18.4.09 Første Sjællandsmesterskab til BRH Volley
Efter kun et års samarbejde mellem volleyballklubberne RS Volleyball Klub, Hvidovre Volleyball Klub og Brøndby Volleyball Klub, tog ungdomssamarbejdet i går sit første mesterskab hjem. DU-17 holdet vandt i Ejbyhallen Sjællandsmesterskabet efter en ganske overbevisende indsats.
Holdet var, efter at have vundet grundspillet, topseedet sammen med Grøndal og var kommet i pulje med Lyngby og Team Køge.
Første kamp stod mod Lyngby og efter en overbevisende sejr på 2-0 var holdet kvalificeret til semifinalerne. Holdet valgte derfor i 2. kamp at lade et par småskadede spillere stå over, for at være sikker på at de holdt til alle dagens kampe. Dette var nok medvirkende til, at kampen mod Team Køge blev tabt med 0-2, selvom den burde have været vundet.
Herved blev holdet 2ér i puljen og skulle møde vinderne fra den 2. pulje, Grøndal. Her var der revanche til gode, da netop Grøndal var det eneste hold, som havde slået BRH Volley i grundspillet.
Det tog holdet meget alvorligt, og der er ingen tvivl om, at holdet spillede sæsonens hidtil bedste kamp. Grøndal blev slået med meget overbevisende 25-9 og 25-15 i en kamp, hvor taktik, modtagning og angreb gik op i en højere enhed.
Herved havde holdet kvalificeret sig til DM finalerne, hvor de 8 bedste hold i Danmark mødes den 2.-3. maj i Odense, da de 2 finalehold automatisk fik en billet.
I finalen skulle holdet nu møde Gentofte, som i deres semifinale havde slået Team Køge med 2-0 i en utrolig tæt og spændende kamp. Gentofte er et meget homogent hold, som er fantastisk godt organiseret i deres forsvar. Så der var lagt op til et brag mellem BRH Volleys meget fysisk stærke angreb og måske turneringens bedste forsvar.
I første sæt sad BRH Volley dog hårdt på kampen. Holdet kom langt foran på gode server og effektivt angreb, men sidst i sættet fik Grøndal mulighed for at komme ind i kampen og fik reduceret, så sættet gik til BRH Volley med 25-20.
Andet sæt startede derfor
|
|