BRH DU-15A
Kort om holdet
Vis/skjul
Udskriv
Holdet er regerende Danmarksmestre 2009-10 og vil i den sæsonen 2010-11 bestå af de bedste spillere i årgangene 1996 og 1997. Spillerne træner 3 gange om ugen og deltager alle i BRH Volleys sundhedsprogram.




Stående fra venstre: Steen (ass. træner), Julie P., Julie DB, Olivia, Liv, Brian (holdleder), Henrik (træner)
Siddende fra venstre: Katharina, Marie, Ida, Stephanie (anfører) Amanda

Olivia og Julie DB er de eneste, som ikke er DU-15 spillere i den kommende sæson.
Seneste nyt
Vis/skjul
Udskriv
07.06.2010: Fantastisk udlandsdebut til DU-15 - se billeder her
DU-15 holdet drog i onsdags til Polen, hvor de skulle deltage i en international turnering for piger i årgang 94 og 95. Det skulle være den første prøve på, hvordan holdet står, når de i den kommende sæson skal deltage som DU-17 hold, samtidig med at de spiller i DU-15 rækken.

Holdet var kommet i en 5-holds pulje med hjemmebanefavoritterne fra Starogard, et udvalgt finsk regionshold, Daugavpils fra Letland samt Voru fra Estland.

Holdet ankom torsdag eftermiddag efter en færgetur til Swinoujschie og en efterfølgende 5 timers biltur, hvor Henriks Jaguar ”spiste” et vildsvin, som ønskede at krydse vejen på et meget uheldigt tidspunkt. Heldigvis skete der ikke noget med bilens passagerer og jaguaren fik et mindre tryk, som heldigvis ikke ødelagde køreevnen.

Stedet vi ankom til var en slidt skole, og efter en hyggelig spadsertur til sportshallen, fik vi en times træning inden vi skulle spise. Herefter drog vi ud til en sportsskole, hvor vi blev flot indkvarteret i 3 sengs værelser. Fredag morgen skulle vi så i kamp mod Voru fra Estland, og vores forventninger til alle kampe var, at vi ville komme under et stort pres og bare skulle spille så godt vi kunne. Så måtte vi se, hvor langt det rakte.

I denne kamp rakte det hele vejen. Voru var på ingen måde skræmmende, og efter en fornuftig indsats, hvor alle kom i gang, vandt vi med 2-0. Lettelsen var stor, da det betød, at vi ikke ville ende sidst i puljen og derved ville få en ekstra kamp i løbet af turneringen.

Næste kamp var mod Daugavpils fra Letland. Det var deres første kamp, så vi havde ikke haft mulighed for at få et indtryk af dem, men det gjorde ikke noget. Vi gik igen ind og spillede efter vores eget koncept, og endnu engang viste vi, at vi er meget stabile og har en tro på os selv, når sættet nærmer sig sin afslutning. Efter at have fulgtes ad hele vejen op i sættet, trak vi fra og vandt 25-22.

Dette fortsatte i 2. sæt, og endnu engang trak vi fra til 24-20, men denne gang gik vi i stå. Modstanderne havde fået rettet deres blok og forsvar ind på vores opstilling, og vi kunne slet ikke afgøre vores angreb. Til gengæld kæmpede Daugavpils alt hvad de havde lært, og de trak sættet hjem med 26-24. Et enormt ærgerligt sættab, som satte sig i holdet. Vi kom slet ikke i gang i 3. sæt, som blev tabt klart, og ærgrelsen var enorm. Havde vi taget bare én matchbold i 2. sæt, havde vi haft 2 sejre og ingen sættab. Æv.

Aftenen blev brugt på at få talt oplevelserne igennem, hvorefter vi gik ud i byen og fik noget god mad. Egentlig skulle vi have spist på skolen, men i Polen får man kun lyst brød med ost og andet pålæg til middag, så vi måtte ty til andre spisesteder. Det var til gengæld dejligt at kunne sidde udenfor på en torverestaurant og nyde god mad og den nedgående sol.

Lørdag skulle vi så møde storfavoritterne fra Starogard, og det blev et ventet nederlag. De overmatchede os i alle momenter, men vi nåede at komme op på acceptable sætnederlag. I denne kamp, havde vi valgt at sætte Liv ind på centerpladsen, og det gav – trods resultatet – et helt andet angrebsspil.

Vi valgte derfor at holde fast i denne opstilling, da vi skulle møde det finske regionshold, og det gav os et helt andet spil mod de langt større og bedre finner. I 1. sæt spillede vi det bedste, holdet nogensinde havde gjort, og vi fulgtes ad til 17-17. Her knækkede vores modtagning, og så kunne vores kantangreb ikke slå os igennem, og sættet blev tabt 18-25. I 2. sæt fandt vi kun momentvis rytmen, og vi måtte kæmpe mod de stærke finner for at nå op på 14 points.

Nu endte vi på 4. pladsen i puljen og skulle spille en kamp mod 3’eren fra den 2. pulje. Det var hjemmeholdets 2. hold, som så ud som om de var på vores alder eller kun lidt ældre. Vi måtte stille op uden Olivia, som havde det skidt, og derudover var hallen blevet stegende varm. Kampen blev vundet 2-0 i ”den dårligste vundne kamp nogensinde”. Vi spillede rigtig skidt, men det gjorde de andre også, så det eneste, som vi vil mides fra kampen, er at Amanda spillede en god center i store perioder af kampen J

Med sejren havde vi kvalificeret os til at spille om 5-6. pladsen, og her ville vi få muligheden for revanche mod Daugavpils. Kampen skulle spilles søndag formiddag, og efter en god snak lørdag, var vi enige om at fortsætte med Liv som center sammen med Julie DB. Det viste sig at være en fantastisk god ide. Vi spillede den bedste kamp nogensinde, og alle gav den maks. Liv og Julie DB trak ”på” og ”sis” som om de aldrig havde gjort andet, Stephanie og Ida hævede fantastisk varieret med masser af centerangreb, og det gav mange flotte lange dueller. Katharina og Olivia tog læsset på kanterne og alt gik op i en højere enhed. Kampen blev vundet med 25-21 og 25-15 og viste, at vores topniveau er meget højt, når vi kan holde gode modtagninger og fremspil. Det gjorde vi i perioder, og det var fantastisk at slutte sæsonnen af med holdets absolut bedste kamp nogensinde. Konklusionen på stævnet er helt klart, at vi har et hold, som vil kunne give mange modstandere problemer, hvis vi kan holde et stabilt rimeligt bundniveau. Vi er måske noget yngre og lidt mindre, men vi kan rigtig mange ting, som kun sjældent ses på DU-17 niveau. Det skal vi arbejde videre med på den anden side af sommerferien. Alle viste meget tydeligt, hvor de stod i forhold til at kunne spille med på DU-17 niveau, og vi har en stamme, som kan være med, medens nogle skal udvikles yderligere ved at spille DU-15 kampe i næste sæson. Liv fik stævnets ”Arne” efter en meget flot indsats hele vejen, hvor skiftet tilbage til centerpladsen viste, at det mestrer hun også.

Efter kampen og den traditionelle præmieoverrækkelse, kunne vi sætte os ud i bilerne og drage tilbage mod færgen. Godt trætte og med masser erfaringer om eksempelvis forplejning i Polen og væskebehov, men med mod på mere, så hvem ved om vi ikke vil prøve at vende tilbage næste år.

10.05.2010: DU-15 blev DANMARKSMESTRE
Læs mere her

11.04.2010: Sølv til DU 15 SM på hjemmebane
Søndag var de 6 kvalificerede hold til SM på besøg i Rødovrehallen, hvor vores DU 15 piger havde 2 point med fra kval. Turnering, som de vandt i suveræn stil. Det skulle vise sig at de 2 point blev meget vigtige i kampen om medaljer.

 

Første kamp var mod Amager VK. Vi startede meget nervøst og lavede desværre mange personlige fejl. Selvom der til tider var god fight, så tabte vi 2-0 og presset var på pigerne, da nederlaget til Amager VK betød at næste kamp med Lyngby skulle vindes for at opnå en semifinale plads.

Lyngby kampen havde, ud over vigtigheden i SM, også en anden dimension, da pigerne meget gerne ville have revanche for sidste års nederlag der betød at de ikke kom til DM.

Pigerne var som forvandlet, der blevet tage ansvar, meget få fejl og den gejst, som vi så i DHG cuppen indfandt sig. Vi kunne serve, modtage og holdt superhøjt pres på Lyngbys kanter. Ydermere fik Ida hævet perfekt til centerspillet, samt flere vinderslag via back spike. Kampen blev vundet sikkert 2-0 og da Lyngby tidligere havde vundet over Amager, blev vi nr. 1 i puljen grundet de 2 point fra grundspillet.

I semifinalen ventede, lidt overraskende, Roskilde, der havde slået Gentofte ud af turneringen. Roskilde havde vi et godt tag på og vandt sikkert i 2 sæt, uden at vi på noget tidspunkt spillede prangende. Pigerne gjorde arbejdet færdigt og var i SM finalen.

I finalen ventede Sven Brix’s tropper fra Team Køge, som altid står for sikkert volleyball spil. Vi spillede godt, men deres servepres var for stort og resulterede i, at Team Køge kom så meget foran at vi ikke kunne indhente dem. Team Køge vandt SM

Sølv er et rigtigt flot resultat og lover godt til DM på hjemmebane i weekenden d. 8. og 9. maj. Ydermere vil jeg gerne sige tak til alle de forældre, bedsteforældre, venner og ikke mindst de små RæSerKids, der var mødt op for at heppe på pigerne – Klasse.

Dagens  ”Arne” fik Ida, for en flot og stabil præstation med gode server og præcise hævninger. Ida havde dog skarp konkurrence af Amanda og Katharina som også spillede et flot SM.

Stort tillykke til hele holdet for den flotte sølvmedalje. 

20.03.2010: Turneringen afslutte uden sættab
Kun 42 timer efter de seneste kampe, skulle vi i dag afslutte turneringen med kampe mod Amager og Grøndal, hvor vi fortsat var uden Olivia og Emilie.
Første kamp mod Amage var imødeset med en lille smule spænding. De har vundet DXU-15 rækken ved 2 af weekendstævnerne, hvor vi stillede op i DU-17 rækken, og de har nogle ret gode spillere. Spørgsmålet var hvordan de ville spille under det pres, som vi kunne lægge på dem.
Det viste sig hurtigt, at vores serve- og angrebspres var generende for dem. Efter en lidt tøvende start trak vi fra og vandt 1. sæt med 25-17 ikke mindst efter gode server. 2. sæt var en tro kopi af første, og her vandt vi 25-16, så det blev en ganske komfortabel sejr. Dejligt at vise at vi har et højere gear inden vi nok skal møde dem igen til SM.
I 2. kamp spillede vi mod Grøndal, som lige inden havde presset Amager ud i en meget tæt 3-sæts kamp og kun havde tabt med 15-17 i en meget svingende og uskøn kamp.
Grøndal har et nyt hold og kan endnu ikke ret meget. Vi valget at sætte stor fokus på at eliminere egne fejl, og havde til dels held med det. Vi vandt 25-10 og 25-10, hvor 2. sæt blev vundet under Liv og Stephanie på banen, medens Marie fik værdifuld spilerfaring. Dejligt at der var mere stabilitet ende i torsdagens kamp, hvor vi prøvede det samme.
Sidste kamp er spillet, og vi har maksimum points og en sætscore på 24-0. Stillingen kan ses her. Flot gået af holdet, som nu har 3 ugers pause inden SM søndag den 11. april i Rødovrehallen.

Dagens "Arne" blev givet til Stephanie for en meget solid indsats stort set uden fejl, nogle flotte redninger og ikke mindst en seriøs attitude i begge kampe. Dette blev fejret sammen med hjemmebagt kage og sodavand :)

18.03.2010: 6 - 0 og tilbage til byen
Torsdag aften skulle vi til Køge og spille 3 udsatte kampe mod Team Køge 2, samt Gentofte 1 og 2. Vi stillede op uden Olivia, som er skadet og Emilie som var syg.
Første kamp var møde Team Køge, og her vandt vi let med 25-11 og 25-12 uden at overanstrenge os. Kampen gav god spilerfaring til Marie, som gør det bedre og bedre på trods af hendes korte tid på holdet.
I anden kamp mødte vi Gentofte 2, og her valgte vi at lade Stephanie og Liv se på. Dette gav en startopstilling, som kan ligne den, som vi evt. skal bruge til SM den 11. april, hvor de 2 nævnte samt Olivia måske er optaget af at spille U-20 DM. Kampen ville derfor give et fingerpeg af, hvor vi stod - og det var en delvis beroligelse. I første sæt kunne vi ikke hægte helt Gentofte af og førte alene med 2-3 points midt i sættet uden at have spillet stabilt. Vi valgte derfor "lige" at sætte Liv ind og serve, og med 4 skarpe server, var Gentofte sat af, og Liv satte sig ud igen. Sættet blev herefter vundet med 25-18.
I 2. sæt var det anderledes rytme og ro på banen. Ida fik vist at hun virkelig har udviklet sig som hæver og hævede 4 meget flotte centerangreb, som Julie De Blanck hamrede ned. Det var nok nogle af de bedste angreb holdet har præsteret endnu, så det glædede træneren meget. Sættet blev vundet stort med 25 - 7.
I sidste kamp skulle vi møde Gentofte 1, som absolut er et hold, vi skal holde øje med. Holdet er startet op før denne sæson, men det er et meget talentfuldt hold med god fysik og god organisation, så hvis man ikke er klar, kan man få problemer. Holdet er dog også , som alle nye ungdomshold - meget svingende, hvilket vi skulle få set.
I første sæt lagde vi hårdt ud og kom pænt foran. Denne føring holdt hele sættet, som blev vundet med 25-16. Det blev lidt en sovepude, og i 2. sæt glemte vi at modtage og kom hurtigt bagud med 1-7. Vi kom lidt tilbage, men alligevel var vi bagud med 6-10 og 9-13. Rytmen var væk og fornuften og stabiliteten var også fulgt med rytmen...
Ved stillingen 13-19 tog vi en time-out og blev enige om, at nu stoppede vi med egne fejl men holde presset på Gentofte. Vi vandt næste bold og herefter gik Liv (igen :)) ned og satte 6 gode server, hvorefter vi førte med 21-19. Gentofte havde mistet selvtilliden og rytmen og vi lukkede sættet med 25-21.
Det var 2. gang i foråret, at vi var langt bagud mod en af vores værste modstandere og alligevel hentede dem og vandt uden sættab. Det giver et godt mentalt rygstød til evt. senere kampe mod dem.
Dagens "Arne" gik til Julie Pultz for en meget flot netindsats og skarpe server gennem alle kampene.

Dagen var forbi og vi kunne tage hjem med god samvittighed, inden vi allerede lørdag spiller de 2 sidste kampe i Rødovrehallen kl. 13 og 15. Vinder vi bare den ene, har vi vundet "Forårsturneringen" på Sjælland og har fået en topseedning til SM den 11. april på hjemmebane.

08.03.2010: Ærgelig skade til Olivia
I forbindelse med at Olivia deltog på DU-20 holdet, forstrak hun et ledbånd i venstre tommelfinger. Det koster 3 uger i gips, hvor holdet så må klare sig uden Olivia, men det gik jo meget godt i weekenden, så det går nok. God bedring til Olivia.

07.03.2010: Flot stævne af DU-15

 

 

Weekenden stod på DHG KOP i Odense, hvor holdet var tilmeldt i DU-17 rækken. Holdet var uden Stephanie, Liv og Olivia, som spillede DU-20 holdet, men havde til gengæld deltagelse af DU-17 spillerne Lea og Amalie.

 

Forventningerne var ikke høje, da vi ikke vidste vad vi kunne vente os, men vi vidste at der var en del spillere, som skulle ind og vise egne evner og at de kunne tage ansvar uden hjælp fra de 3 fraværende støtter. Dette var der talt en del om i ugen op til stævnet og alle vidste, hvad de skulle arbejde med.

 

Første kamp var mod et tysk hold fra Adler Kiel, som vi intet kendte til. Vi var derfor spændte og kampstarten var også lidt svingende. Vi fik dog hurtigt nerverne under kontrol, og efter ca. 30 minutter havde vi spillet en flot kamp og vundet med 2-0 i sæt og i alt 21 overskydende points, hvilket ville få stor betydning.

I puljens næste kamp, slog tyskerne nemlig Fortuna Odenses DU-15 hold 2-0, og det tegnede derfor til at vi også ville vinde kampen mod Fortuna, som vi slog overlegent i Pokalfestivalen i januar. Desværre forregnede vi os en del! Vi spillede en forfærdelig kamp, hvor intet fungerede, og pludselig havde vi tabt 0-2. Alle hold stod derfor helt lige, hvorfor der skulle tælles bolde, og her var vi så samlet bedst og kvalificerede os direkte til en kamp om at komme i top 3, medens de andre hold måtte en tur over en ekstra kvalifikationskamp. Vores placering betød også, at vi ville undgå at møde én af vinderne fra de 2 andre grupper, som virkede meget stærke, hvilket vi selvfølgelig var godt tilfredse med.

I stedet mødte vi et andet tysk hold, og her var vi igen oppe i omdrejninger. Vi servede godt og selve spillet var godt organiseret, således at vi kunne lægge et godt pres på modstanderne. Vi vandt første sæt med pæn margin, men gik så ned i gear i 2. sæt, som tyskerne vandt. I 3. sæt fandt vi dog rytmen og med 10 gode server af Katharina tog vi føringen med 12-3 og hev overbevisende sættet og sejren hjem. En fantastisk flot sejr, som betød at vi ville ende i top 3.

Kampene havde taget hårdt på alle spillere, som havde ydet en flot indsats, og allerede kl. 21.30 var alle – inkl. 3 supertrætte Stephanie, Liv og Olivia i deres soveposer med slukket lys.

 

Søndag skulle vi så møde de 2 klart bedste hold i turneringen fra VK Hjallese og Gentofte, og vores fokus var alene på at spille vores bedste uden forventninger om at vinde kampe eller sæt. Første kamp var mod Gentofte, og her viste vi igen at holdet er ved at have en god bredde. Vi spillede en meget flot kamp, hvor især Katharina (igen), Lea og Ida viste flotte takter, men alligevel tabte vi 0-2. Næste kamp mod Hjallese blev mindre god og vi tabte også her 0-2, hvilket betød at vi fik endnu en kamp mod Gentofte, hvor vi kæmpede om deltagelse i en finale mod Hjallese.

Denne kamp startede som de sidste med momentvis godt spil men med for mange udfald, som gav modstanderne lette points. Særligt havde vi problemer med modtagningen, hvor vi åbenlyst – og naturligt manglede Olivia og Liv. Første sæt blev tabt stort, men pludselig fandt holdet så et gear, som vi ikke tidligere havde set, og samtidig vise Julie De Blanck at hun var glad for at være tilbage på centerpladsen efter at have øvet sig på en kantplads i alle de foregående kampe. Pludselig virkede alt, og meget overraskende vandt vi sættet til stor jubel. Det var utrolig flot af alle. Desværre fandt vi ikke helt samme niveau i 3. sæt, som Gentofte vandt 15-10, hvorefter de tog pladsen i finalen, som de efterfølgende vandt over Hjallese. Vi havde taget sæt fra vinderne.. J og kan alt i alt være utrolig glade for weekendens indsats. Særligt glad kunne Katharina være. Hun viste i alle kampe en helt ny side med masser af fight, flotte server og smashes og ikke mindst meget flot forsvarsspil og styring af holdet. Dette gav hende en meget fortjent ”Arne”, hvor Lea og Ida gav hende god kamp i udvælgelsen.

 

Nu ser vi frem til turneringskampe torsdag den 18.3 og igen den 20.3. inden vi skal spille Sjællandsmesterskaber søndag den 11.4. i Rødovrehallen. Læs også om stævnet under DU-20 her.


19.02.2010: Pligtsejr over Ishøj
Efter en lang dag som dommere til RS skolestævne skulle DU-15 spille kamp mod Ishøj. PIgerne var meget trætte efter en laaang dag som dommere i en tæt række af kampe. Holdet viste dog sin meget stærke vilje og gik til opgaven med stor koncentration. Ishøj er et hold, som vi skal slå, og det gjorde vi også.
Føste sæt fik en lidt træg start, hvor vi var mget stillestående og tunge. Efter en hurtig føring kom vi bagud med 9-11 på en række gode server fra Ishøj. Her fandt vi dog rytmen igen og uden at se os tilbage vandt vi sættet 25-13. I 2. sæt fortsatte vi og vandt 25-9 på specielt gode server.

Dagens "Arne" som var på vinterferie med Ida, gik til hele holdet for en meget flot indsats under skolestævnet, hvor alle ikke bortrejste spillere ydede en kanon indsats. Det er bl.a. det, som gør det sjovt at være leder og træner for holdet.

Næste kampe er torsdag den 18.3. hvor vi skal til Køge og spille 3 kampe og bl.a. møde de indtil nu (også) ubesejrede Gentoftepiger.

06.02.2010: Sejre over Team Køge og Glostrup

Dagens første kamp stod mod rivalerne fra Team Køge, som vi forventer, vil blive en af vores svære modstandere, når vi skal til at kæmpe om SM og DM. I de seneste sæsoner har vi haft det meget svært mod dem, men her de haft 3 stærke spillere med, som nu er U-17 spillere. De øvrige spillere og også meget boldsikre, men uden de 3 U-17 spillere skulle det blive spændende at se hvordan styrkeforholdet ville være.

 

Vores indsats skulle fokuseres på et højt servepres og konstant aggressivt pres, når vi sendte bolden over nettet. Dette gav udbytte, og Stephanie kunne give os en god start med 4 skarpe server. Denne føring holdt op til midt i sættet, hvor Team Køge nåede op på 12 – 12. Her var vores pres faldet lidt og efter en timeout fandt vi igen rytmen. Vi kom igen foran med 3-4 points, og dette holdt sættet ud, som blev vundet med overbevisende 25-18.

I 2. sæt gik det helt galt fra starten. Vi kom bagud 0-8 i en opstilling, hvor ingen tog ansvar og alle lavede tåbelige fejl. Her var bundniveauet virkelig nået! Vi prøvede at finde vores presspil igen, men var fortsat meget ustabile. Midt i sættet var vi bagud med 10-17 og træneren begyndte at indstille sig på et 3. sæt. Heldigvis kom Stephanie igen ind i en servestime, Katharina fandt et par fantomredninger frem, og Olivia holdt et flot angrebsniveau, og pludselig var vi kun bagud med 19-21. Team Køge tog deres 2. timeout, og vi skiftedes til at vinde til 21-23. På det tidspunkt kom Ida ned på servepladsen og hun havde fundet de skarpe server frem i dag. Med 4 serve i træk hev vi sættet hjem med 25-23 og en dejlig sejr.

 

I den 2. kamp skulle vi møde lokalrivalerne fra Glostrup. De havde netop taget et sæt fra Team Køge, så vi skulle ikke undervurdere dem. Vi valgte dog en meget anderledes opstilling med Katharina og Emilie på centerpladserne, Marie på diagonalpladsen og Stephanie som libero. Det virkede fint, og sættet blev overstået med 25-13. I 2. sæt blev Julie DB sat ind som Kant sammen med Katharina, medens Julie P. og Emilie holdt centerpladserne. Det blev endnu bedre, og sættet blev vundet med 25-8. En god og stabil indsats af alle på uvante pladser.

 

Dagens ”Arne” blev givet til Ida i hård konkurrence med Olivia og Stephanie. Ida er virkelig kommet flot efter hævertjansen og det er dejligt at stå med 2 rigtig gode hævere til et rigtig godt og engageret hold.

 

Næste DU-15 kamp er fredag den 19.2. hvor vi møder Ishøj i vores træningstid kl. 16-18 efter skolestævnet.


24.1.2010:

I weekenden deltog DU-15 holdet i Dansk Volleyball Forbunds officielle PokalFestival, hvor holdet skulle møde andre DU-15 hold fra hele landet. Forventningerne var store, ikke mindst efter holdets flotte sejr i Sjællands Grand prix turnering i december samt flotte 3. Plads i Fortunas DU-17 turnering op til jul.

Turneringen havde deltagelse af 14 hold, og i indledende pulje skulle vi møde Gentofte 3, Hjallese og Vejle. Disse kampe blev overstået meget flot med overbevisende 2-0 sejre i alle kampe. Holdet viste meget flot spil med højt servepres og skarpt angrebsspil, og det kunne modstanderne ikke hamle op med. Særlig spændende var det at se, om holdet kunne få det ny centerspil til at fungere,og det lykkedes i en del tilfælde, hvor både Liv og Julie DB fik slået nogle flotter ”til” fra tephanie.

De 3 sejre bragte holdet videre i mellemspillet, hvor modstanderne var Lyngby og Rokilde. Selvom vi valgte at rykke rundt på pladserne, fik de modstandere heller ikke et ben til jorden, og endnu to 2-0 sejre kom i hus, inden holdet lukkede ned for lørdagen. Eneste iøjnefaldende begivenhed var, at Olivia satte ny holdrekord i springserver med 13 stk. i træk, hvortil kom 2, som der blev dømt ombold på.

Nu var holdet i semifinalen, hvor man skulle møde Fortuna Odense. Holdet havde vist gode takter, så vi valgte at lægge et meget højt servepres. Desværre gav det mange servefejl, og ved stillingen 7-9, valgte vi at skrue ned for presset. Det hjalp øjeblikkelig, og holdet trak hurtigt fra og vandt med overbevisende 25-12. I andet sæt fortsatte vi og vandt med 25-8. En flot præstation, som bragte holdet i finalen mod Gentoftes 1. Hold,som dog heller ikke kunne stille noget op overfor os. Finalen blev vundet med overbevisende 25-13 og 25-11, hvorefter jublen brød løs. Det var holdets første triumf i Pokalfestivalen, og det tegner rigtig godt før de kommende måneders udvikling, inden vi den 8-9. Maj skal prøve at vinde medaljer til Danmarksmesterskabet, som afvikles på i Rødovrehallen.
Stævnets "Arne" blev, som det ses på billedet, givet til Olivia for enmeget flot indsats i angrebet, meget få fejl gennem hele stævnet og hendes flotte springservestime. Tillykke :)


Forrest fra venstre: Julie Pultz, anfører Stephanie S. Dahl, Ida lambach, Amanda G. Vallentin, Emilie Paag

Bagerst fra venstre: holdleder Brian Culmsee, Olivia Von Holstein, Julie De Blanck, Katharina Culmsee, Liv Magnussen og træner Henrik Dahl

16.01.2010: Nye holdrekorder

I dag skulle vi til Farum for at møde Farum-Holtes 2 hold, som begge har tilmeldt sig turneringen. Vi regnede ikke med den store modstand, og derfor var det oplagt at fokusere på nogle af de aftaler og tiltag, som vi havde talt om på vores spillermøde i går.

Udgangspunktet blev derfor, at vi alene måtte hæve ”på” og ”til” (hurtige lave hævninger) på centerpladsen og at vi skulle være skarpe i serven og lægge vores fremspil tæt på nettet, så der kunne hæves som aftalt. Pladserne blev byttet lidt rundt, så Julie P. kom til at spille kant, medens Julie DB og Liv spillede de 2 centerpladser hele dagen.

Holdet viste endnu engang, at de er modne til at fokusere på enkeltelementer i stedet for stillingen. I første kamp fik vi hævet i alt 8 centerangreb, hvor de 4 blev vundet på gode angreb. Samtidig lagde vi et stort servepres, og første kamp mod FH’s 1. hold blev vundet med 25-15 og 25-10 uden de store problemer.

Næste kamp var mod deres 2. hold, og det blev endnu lettere. Første sæt blev vundet med 25-7, og så fik vi lavet et rekordsæt. Efter at Katharina havde servet 3 gange og så lavede en servefejl på en springserv – i øvrigt efter en fejlagtig dom for overtrådt  på hendes første springserv, vandt vi hurtigt serven tilbage, og her kom Liv ned for at serve. Det gjorde hun så 21 gange, så sættet blev vundet 25-1 (et), hvor Stephanies serverekord på 20 server blev slået, og vi vandt vores største sætsejr. En rekord som kan blive meget svær at slå  og i sagens natur vil kræve endnu en serverekord J.

Vi fik desværre ikke lavet mange centerangreb i den 2.kamp, men til gengæld fik Julie DB 5 ud af 6 springserver over, ligesom vores kantangribere alle fik vist, at de er ved at finde en god rytme. Dagens ”Arne” gik til Katharina efter en stabil og god indsats som kantangriber, hvor bevægelsesmønstre virkelig var flotte. Selvfølgelig trak det ned, at hun lavede samtlige modstandernes points i sidste sæt :) , men da det nu kom på en springserv, var det ok.

Næste weekend drager vi til Pokalfestivalen i Odense, hvor det tegner til en god turnering mod mange DU-15 hold, som vi aldrig tidligere har mødt. Det bliver sjovt og interessant at måle os mod dem.

09.01.2010: God start på forårsturneringen:

Lørdag skulle DU-15 spille deres første 2 kampe i forårsturneringen, hvor de 6 bedste hold (ud af 13) kvalificerer sig til at spille finalerunde om Sjællandsmesterskabet og derigennem kvalificere sig til finalerunden om Danmarksmesterskabet. Heldigvis er vi lige glade med resultatet, da vi jo skal afholde finalerunden om Danmarksmesterskabet og derved er automatisk kvalificerede J

 

Alligevel har alle kampe en betydning, da de viser os, hvor vi ligger i forhold til vores modstanderne samtidig med at vi får god mulighed for at give erfaring til alle spillere.

 

I dag skulle vi møde Lyngby, som altid har et godt spillende hold, og da vi samtidig skulle spille uden Olivia, som har forstuvet sin finger, kunne der måske opstå udfordringer i kampen. Dette skete heldigvis ikke, da alle viste et meget pænt niveau – særligt når det spændte lidt til.

 

I første sæt kom vi bagud med 3-7, hvorefter først Julie P. og derefter Katharina og Amanda viste at servetræningen begynder at virke. Vi kom foran med 13-9 og derfra holdt vi os i front, indtil Lyngby var ved at nå os ved stillingen 19-20. Heldigvis fik vi Stephanie ned og serve, og med nogle skarpe server kom vi på 24-19, inden vi lukkede sættet med 25-21.

 

I 2. sæt var vi dog noget langsommere, samtidig med at Lyngby spillede rigtig pænt. Vi lavede en del fejl og pludselig var vi bagud med 8-13. Vi vandt bolden og så satte Liv sæsonrekord ved at serve de næste 16 bolde, så vi vandt sættet med 25-13. Holdrekorden er fortsat på 20 server af Stephanie i sidste sæson, medens Anna fra DU-17 holdet har den uslålige rekord på 25 server i træk. Kampen blev således vundet 2-0, hvorefter vi skulle møde et meget ungt Roskildehold, som kun var 5 spillere.

 

Vi valgte derfor at ryste posen komplet, så Stephanie spillede libero, Marie diagonal, Katharina spillede center medens Julie DB fik en kantplads og Liv midt i første sæt blev bænket for resten af kampen. Efter noget forvirring fik vi forbavsende hurtigt styr på spillet, og alle viste, at de kan langt mere end de tror. Katharina, Amanda og Julie DB fik springservet, Katharina fik slået flere flotte centerangreb og alle andre viste gode takter. Kampen blev vundet med overbevisende 25-7 og 25-13, hvorefter vi kunne kåre Julie P. til dagens spiller efter nok de flotteste kampe, vi har set hende spille. Stort tillykke, og vi glæder vi os til næste weekend, hvor vi skal spille mod 2 gange Farum-Holte.

29.12.09: DU-15 slog Skånes udvalgte årgang 94-95 piger

Tirsdag den 29.12 havde vi valgt at bankejulefedtet af med en tur til Svedala lige ved Malmø. Her skulle vi deltage i en dagturnering mod svenske hold. Desværre kom der ikke så mange hod, så det endte med at vi spillede 2 gange mod de 2 andre modstandere: Svedala’s DU-17  hold, som blev svenske mestre i foråret samt et udvalgt hold fra Skånes bedste piger i årgangene 94 og 95.

Umiddelbart en overmatching, særligt set i lyset af vores 14 dages juleferie samt afbud fra Stephanie. Men endnu engang overraskede holdet træneren postivt J

I første kamp mødte vi holdet fra Skåne, og her var godt nok noget rust som skulle bankes af. Vi var HELT væk fra starten, og i første sæt blev vi fejet ud af banen og fik 7 (syv) points. Træneren frygtede det værste for dagen, men holdet var som forvandlet i 2. Sæt.  Pludselig begyndte vi at spille volleyball, vores server begyndte at virke og vi fik presset Skånes ældre hold i defensiven. Holdenen fulgtes hele vejen op, og så trak vi fra til sidst og vandt 2. Sæt med 25-23. Det rystede svenskerne, medens vi fik ny luft og energi. 3. Sæt blev lige så spændende og med skarpe server og angreb, vandt vi sættet med 17-15 efter at have været bagud med 12-14. Fantastisk flot af holdet, som jo faktisk slog de bedste 94- og 95 piger fra Skåne.

I næste kamp vidste vi at vi ville komme ned på jorden. Modstanderne fra Svedala var os langt overlegne, hvilket var naturligt. De havde bl.a. et sæt tvillinger fra årgang 94 med (vi kalder dem "storkene"), som begge er faste spillere på de svenske ungdomslandshold samt med i truppen for seniorlandsholdet. Da både de og et par af deres holdkammerater havde en pæn højde, og vi spillede turneringen på 2,10 meter nethøjde, så havde de alle muligheder for at slå hårdt og stejlt – og de gjorde det. Vi fik dog 11 og 16 points, hvilket fik deres træner til at rose vores hold efter kampen.

Efter  frokostpausen skulle vi igen op mod Skåne, hvis træner rigtig gerne ville have revanche. Han havde det skidt med at have tabt den første kamp, så nu skulle vi have tæsk. Kampen blev aftalt til at gå over 5 sæt, hvilket var første gang for os.

Vi startede som vi sluttede mod dem og vandt første sæt 25-16 og 2. sæt med 25-22. Vi spillede ret pænt set i lyset af julepausen, og igen viset holdet, at de har forstået spilmodellen med selv at fordele roller og ansvar. I 3. sæt faldt niveauet lidt, ikke mindst grundet at vi valgte at skifte lidt ud. Vi fulgtes dog med Skåne, og havde 4 matchbolde inden vi tabte sættet med 30-32 efter nogle utrolige uprovokerede slagfejl, som normalt altid vindes. Træneren var dog fint tilfreds, da endnu et sæt ville give mere træning, samtidig med at det ville vise, om holdet kunne rejse sig fra sådan en nedtur. Det kommende sæt kunne han dog godt have undværet. Vi startede med at tabe 12 (tolv) bolde i træk, og selvom vi kom tilbage på sporet og spillede lige op i resten af sættet, så tabte vi med 15-25. Så valgte vi at gå tilbage til vores startsopstilling, da vi jo gerne ville vinde samtidig med at vi fik spillet en masse. Det skabte ro, og efter en stabil indsats hentede vi 5. sæt hjem med 15-10. Dejligt at slå en lidt arrogant og selvsikker svensk træner 2 gange i træk J

I sidste kamp var vi møre, og vi aftalte at vi alene spillede bedst af 3 sæt mod Svedala, velvidende at det så blev 2 sæt. Det blev det også, men igen viste vi pæne takter, selvom vi var uden chancer.

Alt i alt var det en rigtig god dag, hvor alle fik vist, at bundniveauet generelt et steget meget i efteråret, og at spilmodellen giver plads til at lade alle komme ind og spille – og bytte pladser – uden at holdet falder helt fra hinanden. Stor ros til alle og særligt til Liv, som igen holdt meget højt niveau på både kant og center, samt Amanda, som måske havde sin mest stabile dag siden sæsonstart. Det gav hende en fortjent Arne, som hun nu kan fejre nytår med. Rigtig godt nytår til alle. Vi ses tirsdag den 5.1.2010 til træning.

13.12.09: Fantastisk weekend for DU-15 A holdet

Efter af have vundet Sjællands Grand Prix turnering for DU-15 hold i sidste weekend var turen kommet til det traditionsrige julestævne i Fortuna Odense. Holdet havde igen valgt at stille op i DU-17 rækken, hvilket gav Lea og Amalie mulighed for at få luftet knæbeskytterne og få spillet nogle kampe.

Da Julie De Blanck ikke kunne deltage, og Marie og Emilie deltog på det ny DU-15 B hold, forventede vi at stille med 9 spillere. Dette blev dog hurtigt ændret, da drengeholdet fik nogle sidste minuts afbud og endnu engang anmodede om forstærkning J Igen i år valgte Olivia at tage over og spille en weekends ”indianervolley” og i år fik hun Julie Pultz med.

 

Vores indgangsvinkel var derfor at vi skulle have en hyggelig weekend og få en god oplevelse at gå på juleferie med – og det fik vi.

 

Vi var kommet i en pulje, hvor vi skulle spille 4 kampe om lørdagen, og hvor de 2 bedste hold ville gå videre til semifinalerne, men det var slet ikke inde i vores billede. Det blev heller ikke mere aktuelt, da vi startede mod det formodede svageste hold i puljen, Roskilde. Efter 2 minutter var vi bagud med 0-9, og Stephanie som startede ude var sammen med træneren dybt rystet. Det blev ikke meget bedre i løbet af sættet, og pludselig var vi bagud med 17-24… Vi vandt den første sætbold, og herefter fik Ida lov at vise, at hun har fået en god stabil serv. Ida servede 8 gange i træk, og sættet blev vundet med 26-24. Herefter så vi os ikke tilbage, og 2. sæt blev vundet med fornuftig margin.

 

I næste kamp skulle vi møde Lyseng, som vi altid spiller tæt med, men aldrig havde slået, og bestemt ikke forventede at slå i den kamp. "Terningen" blev rullet, og denne gang blev Stephanie libero, medens Liv fortsatte som kantangriber efter en god start. Ida kom derfor til at hænge på hævertjansen alene – og det kom hun til resten af stævnet..

 

Vi spillede helt forrygende i 1. sæt hvor alle virkelig viste flot spil, og vi vandt 25-19. I 2. sæt blev der mere normalt, og efter mange unødige fejl, tabte vi 18-25. Vi troede nu, at vi igen skulle tabe en tæt kamp mod jyderne, men det havde spillerne åbenbart fortrængt bedre end træneren. Sættet blev utrolig tæt, og i sidste ende vandt vi med 15-13 efter bl.a. nogle rigtig flotte angreb fra Liv.

 

I næste kamp stod arvefjenderne fra Gentofte på den anden side. De havde slået Lyseng stort og virkede meget stærke. Vi fortsatte med samme opstilling med Ida som enehæver og Stephanie som libero. Heldigvis havde Liv fået taget sin meget skarpe serv med, og kort efter start førte vi med 7-0 uden at vi havde gjort meget selv. Desværre fik det os ned på flade fødder, og kort efter stod det 9-9, og sættet blev tabt med 15-25 efter en deprimerende indsats. I pausen talte vi om, at vi havde prøvet det før mod Gentofte, og at de sjældent kunne holde niveau i en hel kamp. Vi skulle derfor bare prøve at holde os inde i kampen indtil de afgørende bolde, og så se om vi kunne holde et højt pres. De gik efter planen, og sættet blev overraskende – mest for Gentofte – vundet med 25-22. Nu skulle vi igen ud i et afgørende sæt, og igen blev det meget spændende. Vi byttede side ved 8-7, og så fandt Liv et par fantastiske blokader frem, samtidig med at Katharina havde et par flotte forsvarsredninger, og så fik vi hul til 12-8. Dette hul holdt resten af vejen og på vores 2. matchbold, vandt vi sættet 15-13.

 

Nu var vi pludselig i semifinalen – selvom vi på intet tidspunkt havde spillet med ”den stærkeste opstilling” (efter trænerens mening), men det var spillerne lige glade med, og de spillede sammen, som om de havde gjort det hele sæsonen.

 

Sidste kamp blev mod turneringens svageste hold fra Skårup, og de blev slået med 2 gange 14 points, så vi kunne sætte os på puljens 1. plads.

 

Søndag morgen skulle vi møde Gladsaxe, som vi altid spiller tætte kampe med. I dagens kamp, som igen blev med uændret opstilling, måtte vi dog sande, at vores traditionelle centerspil med Liv og Julie var stærkt savnet. Ikke fordi Lea og Amalie gjorde det dårligt, men vores blokader og centerangreb har et normalt et andet tryk, og det kunne ikke erstattes med gode kantangreb. Kampen blev tabt med 15 og 19 points, hvilket var et retvisende billede af dagens styrkeforhold, men vi havde holdt fast i at spille efter spillernes ønsker, hvilket vi alle var glade for.

 

Nu fik vi muligheden for at hente bronzemedaljer hjem ved endnu et møde med Gentofte, som havde tabt den anden semifinale til Team Køge. Kampen startede igen meget lige, men heldigvis valgte holdet at slutte stævnet, med den absolut bedste kamp. Alle spillede fantastisk, og 1. sæt blev vundet med 25-21. I andet sæt lagde holdet yderligere tempo på, og vil blive husket for blokader fra Amalie og Ida (ja Ida) og ikke mindst flotte redninger fra Lea og Katharina på vigtige tidspunkter. Sættet og medaljerne kom i hus med 25-17 efter midtvejsføringer på 9-2 og 20-10, og jublen kunne bryde løs hos os alle.

 

Samlet set har det været trænerens nok bedste weekendstævne nogensinde. Alle fik vist nye sider af deres spil, fik lagt nye topniveauer ind og fik vist at de magter meget mere end vi alle troede. Ida fik vist at hun absolut er en dygtig enehæver, Stephanie fik vist at hun er lige så god en libero som hæver, Amanda og Katharina viste at spilletid virkelig flytter dem og bringer dem ind i kampene, at de begge faktisk har skarpe server, Lea og Amalie viste at de absolut har lært systemet, selvom de ikke spiller så meget. Men Liv tog weekendens fidusbamse ”Arne” som vores nye kantspiller med et opsigtsvækkende højt niveau i angreb, modtagninger, backspikes, server og ikke mindst ansvarlighed. En helt igennem fantastisk weekend, som måske alene blev overskygget af hele holdets gejst og glæde.

 

Nu går vi på juleferie med afslutning på tirsdag, og næste aktivitet bliver turen til Svedala i Sverige den 29.12, hvor julefedtet skal spilles væk. Tak for en fantastisk weekend.

6.12.09: Finalerunde i Grand Prix Turneringen
Vi var som det eneste DU-15 hold med i finalepuljen, hvilket således havde sikret os pokalen som det bedste hold i efterårets Grand Prix turnering for både DU-17 og DU-hold. Vi skulle således møde de absolut bedste DU-17 hold på Sjælland (bortset fra vores eget, som holdt en friweekend). Desværre blev det en trist dag. Vi tabte første kamp med 1-2 til Team Køge, og midt i 2. kamp, forvred Stephanie foden mod Gentofte, efter at vi havde vundet 1. sæt. Det fik vi ikke het styr på, og kampen blev tabt med 1-2. Nu skulle vi spille mod Grøndal i kampen om 5-6. pladsen, og holdet tabte 0-2 uden gejst og særlig lyst til at spille. Det ændrede dog ikke på det faktum, at vi fik pokalen som det bedste DU-15 old på Sjælland. Flot gået og et stort tillykke.

21.11.09: 4. runde af Grand Prix Turneringen
Dagens runde var den afgørende for hvor holdet skulle placeres i finalerunde den 6. december. Inden kampene lå vi på en 8. plads på
ranglisten, og da finalerunden alene har 6 deltagere, krævede det en 2. plads i dagens 4 holds pulje for at komme med og spille om medaljer i finalerunden. Ellers skulle vi spille om 7-12 pladsen.
Dagens første kamp var mod Team Køges DU-17 hold, som var rykket en pulje ned grundet et "influenzaafbud" i sidste runde. Holdet er afgjort blandt favoritterne til den samlede sejr, og vi har ikke slået holdet siden efteråret 2007. Vi tabte også 0-2 i dagens kamp, men viste absolut gode takter. I modsætning til andre kampe holdt vi et pænt bundniveau og nåede i begge sæt over 15 points, hvilket gjorde træneren tilfreds. Det skal fremhæves, at vi fik godt gang i vores blokadespil, hvor Julie DB. blandt andet fik 3 rene blokader mod Team Køges DU-19 landsholdsangriber Trine. Samtidig var det Emilies og Maries første kamp som nyoprykkede 1. holdsspillere, og begge gjorde det fint, da de var på banen.
Den næste kamp var mod Amagers DU-17 hold, hvor vi havde revanche til gode. I forrige runde tabte vi med 1-2 og 13-15 i afgørende sæt, så vi villle meget gerne revanchere os. Amager stillede desværre kun op med 5 spillere, men det kan ofte gøre det endnu sværere for modstanderen - men ikke i dag. Vi satte os hurtigt på kampen og vandt begge sæt med pæn margin, selvom vi også ændrede en del på opstillingerne.
I dagens sidste kamp skulle vi alene vinde 1 sæt for at få den vigtige 2. plads. Kampen var mod Lyngbys DU-17 hold, som vi tidligere har haft problemer med. Det skulle også vise sig i dag.
I første sæt spillede vi rigtig godt. Vi kom hurtigt i front og satte os totalt på sættet, som blev vundet med 25-11. Herefter skiftede vi totalt ud for at sikre alle værdifuld kamperfaring. Dette ødelagde lidt vores rytme og bragte Lyngby tilbage i kampen. De kom hurtigt foran med 4-5 points, og det holdt de hele sættet, som de vandt med 25-21. Det skal nævnes at dette sæt gav dommerdebut til Brian, som overraskede totalt med en meget myndig og kompetent ledelse af resten af kampen. Flot da Brian jo "bare" er fodbolddommer - men virkelig har lært volleyreglerne på rekordtid.

Selvom resultatet egentligt var underordnet, ville vi rigtig gerne vinde, og vi skiftede igen til vores grundopstilling, men nu var Lyngby godt i gang. Sættet var helt tæt og med rigtig mange gode lange dueller, og begge hold spillede tæt på det bedste de kunne. Blandt andet så vi nogle helt fantastiske forsvarsreaktioner fra Katharina. Hvor kom de fra??
Holdene fulgtes ad til 7-7, hvorefter Lyngby trak fra til 12-8 på gode server og angreb. Der blev taget Time-out, og det brød deres rytme. Vi kom op på 11-13 og vandt efter en lang duel pointet til 12-13, hvorefter Stephanie skulle serve. Heldigvis havde hun rigtig god serverytme i dag og med et servees blev det 13-13. Lyngby tog Time-out, men uden held. Stephanie servede endnu en skarp serv, som Lyngby dog fik over til os, men på et meget flot angreb bankede Liv bolden ned til matchbold til os. Stephanie servede endnu en skarp serv, som Lyngby alene kunne spille retur uden angreb, og så fik Katharina dagens sidste hævning, som hun afgjorde med et meget flot angreb. Sejren var hjemme med 2-1.

Ialt en absolut godkendt dag hvor alle fik vist at træningen virker, og at vi løbende rykker os i den rigtige retning. Dagens "Arne" blev helt uden konkurrence givet til Julie DB, som viste et meget flot niveau i alle aktioner, men hvor hun absolut vil blive husket for sine meget flotte blokader i Team Køge kampen og flere springserver.

Nu må vi se vi kan spille lige så flot den 6. december til finalestævnet, som spilles i Rødovrehallen. Sæt kryds i kalenderen og kom op og støt holdet. Tænk hvis vi kunne komme op og spille om medaljer i kamp mod de bedste DU-17 hold på Sjælland :)

8.11.09: 3. runde af Grand Prix turneringen
3. runde af GP stævnet blev afviklet i dag i Gladsaxe, og vi skulle igen spille 3 kampe - denne gang mod 3 U-17 hold. Dagen var bestemt ikke den bedste, holdet har haft, men bundniveauet var dog bestemt højere end tidligere, og det er jo det, som vi skal træne i denne turnering.

I første kamp spillede vi mod Gentofte, og 1. sæt fik vi foræret af dem, da de slet ikke kunne komme i gang og lavede mere end 10 servefejl. Desværre kunne vi ikke selv finde niveauet, og 2. og 3 sæt blev tabt med pæn margen.

Anden kamp var mød Grøndal, som er et fysisk stærkt hold, men som kun stillede op med 5 spillere. Det var desværre nok, og de vandt 2-1. Kampen viste os dog fra en pæn side, og Ida spillede det meste af kampen som enehæver, da Stephanie slog kæben i et sammenstød med en bold :). Vi svingede dog meget, men fik vist nogle rigtig pæne bolde og dueller.

I sisste kamp skulle vi møde Lyngby i kampen om at undgå nedrykning til 3. pulje. Vi startede meget sløvt og kom bagud med 4 -12, hvor vi havde lavet 7 angrebsfejl og 2 servefejl ud af de 12 points til Lyngby. Det fortsatte lidt endnu og efter at have givet ialt 9 angrebsfejl og 3 servefejl var vi bagud med 10 -16. Her vendte kampen, og stille og roligt kom vi tilbage og udlignede ved 20 - 20, hvorefter vi vandt sættet med 25-21. Rytmen var nu fundet, og vi vandt stille og roligt 2. sæt med god margin.
Samlet en godkendt dag uden det høje niveau, som vi kan spille på, men med gode momenter som da Ida hævede en "på" til Julie i en længere duel, Julie DB's gode blokader eller Olivias stadig mere synlige backspikes.
Dagens Arne blev givet til Stephanie for en dag, hvor hun holdt niveau hele dagen med mange goderedninger og skarpe server - og så vandt hun også lodtrækningen en del gange :)

25.10.09: 2. runde af Grand Prix turneringen
I dag var vi til 2. runde af SVBK's Grand Prix turnering, hvor vi skulle spille 3 kampe. Ida var ikke med, og allerede i opvarmningen til 1. kamp, vred Katharina om på foden. Heldogvis havde vi Emilie fra 2. holdet med, så vi var 7 spillere.
Første kamp var mod Amagers DU-17 hold, som er et hold, som vi bør spille lige op med og også slå, når vi spiller vores optimale. Desværre var det ikke i kampen i dag. Vi startede egentlig godt nok, og kom foran 17-9, men lige pludselig gik vi stå, og sættet blev tabt med 23-25. I 2. sæt kom vi dog godt igen, men desværre var spilkvaliteten ringe hos begge hold. Heldigvis var vi mindst ringe i slutningen af sættet, som vi vandt med 28-26. I 3. sæt var det stadig meget ustabilt, og vi sluttede af med at tabe sættet 13-15. Et unødigt nederlag, som viste, at vi fortsat skal være skarpe for at holde et stabilt bundniveau. Kampens lyspunkt var Emilie, som helt uimponeret gik ind og gjorde det bedste hun kunne.

I 2. kamp skulle vi rejse os mod Ishøjs DU-15 hold, og det gjorde vi. Ishøj er et meget ungt hold, å vi skulle fokusere på at finde egen rytme og gejst igen. Det gjorde vi og vandt hurtigt 2-0, hvorefter Gladsaxes DU-17 hold ventede. Det var holdet, so i april "stjal" vores 5. plads i SM ved at slå os og derved tog vores plads til DM. Gladsaxe er et fysisk godt hold, og viste iøvrigt at være fuldt berettiget me til DM, hvor de fik en imponerende og flot 4. plads.

Kampen startede i højt gear, hvor begge hold viste at de virkelig kan spille volleyball. Holdene fulgtes ad op til 17-17, hvorefter en gode serverække bragte Gladsaxe foran med 4 points. Det holdt de resten af sættet, som de vandt med 25-21.
Det slog os dog ikke ud af spilhumøret. Vi gik ind og satte fuldt pres på, og denne gang var det os, som trak fra i slutningen af sættet. Ved 17-20 fik Stephanie godt gang i serven, hvorefter vi lige pludselig var foran med 23-17. Vi kom på 24-20, hvorefter vi gik i stå, fik et par dommerfejl i mod os, og så var Gladsaxe på 24-24. Herviste holdet stor moral, og ved 2 stærke server og efterfølgende angreb, vandt vi sættet 26-24.
I 3. sæt bølgede kampen atter frem og tilbage. Vi kom bagud 0-3, kom foran 6-4, og vi byttede ved 8-7. Her satte vi trumf på med skarpe server, og kom foran med 4 points, hvorefter vi ikke så os tilbage og vandt sættet med 15-11. En flot flot sejr, som viser at vi virkelig har et solidt niveau, når gejst og presspil fungerer, også selvom vi faktisk manglede både Ida og Katharina. Resultatet betød at vi blev nr. 2 i puljen på dårligere sætscore end Gladsaxe, og at vi derfor om 14 dage får mulighed for at få revanche mod Amager - og det går vi benhårdt efter.
Arne blev i dag givet til Julie Pultz, som viste flotte takter i netspillet og kæmpede flot i forsvaret.

20.10.09: Fantastisk resultat af DU-15 holdet i Korsør/Slagelse
DU-15 holdet stillede i weekenden op i DU-17 rækken i Korsør/Slagelse's GP stævne. Målet var at få prøvet en del nye elementer af og set hvor holdet står efter ferien. Første kamp var mod et af de 2 deltagende Gentoftehold, hvor der var flere af vores "arvefjender2 fra sidste års DU-15 turnering. Vi kom godt fra start og vandt kampen 2 - 1, hvilket vi ikke er vant til i morgenkampe til stævner. Flot gået i en kamp hvor vi ikke helt fik spillet til at køre. I kamp 2 mødte vi vores skrækmodstander Team Køge, som vi fortsat har en sejr til gode mod. Vi kom hurtigt stort bagud og formåedes ikke at rejse os og tabte hurtigt 0 - 2.
I puljens sidste kamp, som ville være afgørende for om vi skulle spille om plads 1 til 4 eller 5 til 8, skulle vi møde Amager. Her satte vi os hurtigt på 1. sæt, som vi vandt stort, hvorefter vi byttede rundt til 2. sæt. Dette gav lidt turbulens, og bagud 10 - 17 satte vi startopstillingen tilbage på banen. Dette gav ro og med et højt bundniveau åd vi os langsomt ind og vandt til slut sluttet med 28-26.
Nu var vi så i "vinderpuljen", hvor vi igen fik fornøjelsen af at møde Team Køge, og denne gang blev det en fornøjelse. Holdet gik ind og spillede det bedste nogensinde og vandt 1. sæt med 25-23. Niveauet fortsatte i resten af kampen, men desværre kunne vi ikke holde Team Køges fysisk stære angreb helt nede, og vi tabte 2. sæt med 20-25 og 3. sæt med 10-15. Det var dog stadig den bedste kamp vi endnu havde spillet med dette hold.
Søndag lagde vi ud med VK Hjallese, og holdet viste at niveauet fra køgekampen bestemt ikke var et tilfælde. Vi spillede utrolig koncentreret og vandt overlegent i 2 sæt, i en kamp hvor der var mange lange oig flotte dueller. Nu spillede vi så sidste kamp mod Gentofte, hvor 1 sæt vill være nok til at vinde sølvmedaljer og en sejr kunne åbne en guldmulighed, hvis Køge tabte til VK Hjallese. Vi gjorde vores del med en meget flot kamp mod andre an "arvefjenderne" fra Gentofte, som sluttede med en 2-0 sejr. Nu ventede vi så på Køgekampen, og det startede lovende. Køge tabte 1. sæt og fik midt i 2. sæt skadet en spiller, så de måtte spille resten af kampen med 5 spillere. Dette gjorde de dog flot, og hev en 2-1 sejr og de forventede guldmedaljer hjem. Men at vi skulle sidde og venet på om vi ville vinde guld eller sølv, var helt uventet med utrolig dejligt.
Olivia blev efter en fantastisk weekend kåret til solstrålen i hård kamp med Liv, som fik vist at hun både magter at spille center og kant. 
Et stort tillykke til alle for den bedste indsats endnu med DU-15 holdet. 

6.10.09: Nyt unikt tilbud til dameungdomsspillere i BRH Volley

Gennem sommeren har dameafdelingen udviklet et nyt sundhedsprogram, som skal give alle dameungdomsspillere de bedste forudsætninger for at undgå skader og komme hurtigt tilbage ved langvarige skader.

 

Programmet er udviklet i samarbejde med volleyballlandsholdets mangeårige fysioterapeut Britt Petersen og sportsbutikken Sportsmate på Frederiksberg, som begge indgår som partnere i programmet.

 

Sundhedsprogrammet fokuserer på at få opbygget de enkelte spilleres fysik og omfatter modulerne skadesforebyggelse, skadesbehandling og kostvejledning.

 

Kernen i hele programmet er spillerens personlige træningsdagbog, hvor alle fysiske aktiviteter noteres sammen med et notat om spillerens eventuelle skader og skavanker. Hver spiller er ved sæsonstart blevet undersøgt af Britt Petersen, og der er blevet lagt en personlig plan for hvordan spilleren bliver fri for eventuelle skavanker og gener. Spillerne tilses herefter månedligt gennem sæsonen for at holde kontrol med udviklingen. Herudover er spilleren blevet rådgivet om brug af fodtøj, indlæg og andre rekvisitter, og skal disse købes, opnås der en særlig sundhedsrabat på i alt 20 % hos Sportsmate.

 

Britt Petersen udtaler ”Det er rigtig godt at vi har fået denne indkøbsaftale med Sportsmate. Allerede ved min indledende spillergennemgang fandt jeg flere spillere, som havde brug for indlæg i skoene, da de var en smule platfodede. Dette betyder normalt ikke noget, men dyrker man meget volleyball, kan man få afledte gener. Efter at spillerne har fået indlæg og rådgivning om brug af sko hos Sportsmate, melder de alle tilbage, at det har hjulpet på forskellige gener.”

 

Udover den fysiske vejledning, er alle spillere også startet på et fysisk grundtræningsforløb, som skal forebygge overbelastningsskader. Programmet omfatter både almen grundtræning, motorisk træning og vægttræning. Denne træning er indarbejdet i holdenes ugentlige træningspas, og alle aktiviteter registreres i spillerens træningsdagbog.

 

Alle spillere bliver testet hver 2. måned, hvor der er etableret en særlig konkurrence, som skal motivere den enkelte spiller og synliggøre spillerens udvikling.

 

Bliver en spiller skadet er der etableret en særlig rådgivningsaftale med Britt Petersen, således at der ikke skal ventes unødigt længe på en undersøgelse. Ved gennemgang af spillerens sundhedsnote vil det hurtigt kunne vurderes om der kan være særlige årsager, og en professionel rådgivning kan gives meget hurtigt. Samtidig arbejdes der på at kunne gives tilskud til den enkelte spillers udgifter, således at den enkeltes økonomiske situation ikke er afgørende for om man kan blive rådgivet professionelt og hurtigt.

 

Programmets leder og træner for DU-15 holdet Henrik Dahl udtaler: ”Vi er utroligt glade og stolte over, at vi har fået etableret dette samarbejde med nok Danmarks mest volleyballkyndige fysioterapeut og den mest erfarne sportsforhandler indenfor volleyballrekvisitter. Vi synes at vi gennem de seneste år har oplevet en øget frekvens af overbelastningsskader for dameungdomsspillere i Danmark, og det skal vi have gjort noget ved. Vi mener at årsagen bl.a. ligger i, at de unge spillere har nået et højt teknisk niveau, hvilket berettiger dem til at deltage på ældre og højere rangerende hold. Denne mulighed skal de selvfølgelig have, men det har desværre betydet, at de er blevet belastet fysisk mere end deres kroppe har kunnet holde til. Ved at starte dette program op sikrer vi vores yngste spillere dem bedst muligt mod fremtidige belastningsskader. Udover dette får vi også et samlet billede af den enkelte spillers aktivitet. I dag er der jo ikke alene klubtræninger på programmet. Spillerne deltager i TC-træninger og lejre og i skoleaktiviteter, så det er vigtigt at der er nogen, som har et overblik og kan rådgive spilleren og dennes familie om de rent faktisk bør holde pauser eller dosere træningen anderledes. Dette kan, sammen med den forebyggende grundtræning, forhåbentligt være med til at begrænse de lidt ældre spilleres overbelastningsskader.

 

Som det sidste modul, vil alle spillere allerede fra de starter på Teen 4 volley få mulighed for at blive rådgivet om sund og rigtig kost, når man dyrker volleyball. Dette modul omhandler både generel orientering men også en mulighed for tæt dialog mellem den enkelte familie og kostvejlederen. Dette modul startes op i løbet af efteråret.

 

”Vi mener at vi med dette program er ved at lægge grundstenen til en fremtidig øget fokusering på danske ungdomsdamespilleres fysiske grundform. Nu har Kidsvolley vist os, at vi kan frembringe fantastisk dygtige volleyballspillere i en meget ung alder. Nu skal vi så sikre at de kan holde til de sportslige udfordringer, som deres tekniske niveau giver dem mulighed for. Dette er kun starten, og vi vil blive ved med at udvikle programmet. Lige nu er vi i forhandling med flere parter om finansiel støtte, således at vi i fremtiden kan medfinansiere spillernes behandling og indkøb af rekvisitter. Målet er vi skal fjerne alle overbelastningsskader og her må den enkeltes økonomi ikke være en hindring. Det er rigeligt dyrt at være eliteungdomsspiller i Danmark i dag” slutter Henrik Dahl.

 

Yderligere oplysninger om sundhedsprogrammet kan hentes hos Henrik Dahl på tlf. 20 70 18 84.


26.9.09 Flot sæsondebut i SVBK's G turnering
Lørdag startede SBK's Grand Prixturnering, hvor DU 15 holdet skulle spille 3 kampe. Holdet var svækket af, at Stephanie og Julie De Blanck måtte melde til dagens kampe. Vi var derfor kun 6, hvor Olivia skulle prøve at spille kant efter 4 ugers "karantæne" som libero grundet knæproblemer.
Dagen gik dog rigtig godt og vi vandt alle 3 kampe med 2-0 hvor der ikke blev givet mere end 12-13 points pr. sæt mod hhv. Lyngby, Grøndal og Gentofte. Vi spillede på et pænt niveau i forhold til sæsonstarten, som lover godt for sæsonen, og Ida fik prøvet at spille enehæver med et rigtig pænt resultat. Liv gik dog forrest og fik med en flot indsats som både kant og center dagens fidusbamse "Arne".

Udover dette vil dagen blive husket for Julie Pultz's serverække på 13 i træk mod Gentofte, hvor hun "servede forbi" 2 time outs, og Amandas debut som center med flere vundne angreb. Forandringsvilligheden og fleksibiliteten vokser stabilt på holdet.

23.9.09 Fin Hjallese weekend

Sæsonens første stævne for DU 15-holdet blev afholdt i Hjallese på Fyn, og det var en spændende opgave for pigerne, da de skulle stille op i HU 16-rækken pga. manglede tilmelding i deres egen række. Formålet med stævnet var primært af social karakter, og en del af pigerne skulle prøve nye pladser, heriblandt 2- hæver system.

Kampprogrammet var 5 puljekampe mod bl.a. danmarksmestrene fra Team Køge samt en placeringskamp.

Lørdag:
Vi startede mod Team Køge og tabte hurtigt 1. sæt, men så kom pigerne i gang og fik 25-23 i 2. sæt. Et meget flot resultat mod de senere finalister i turneringen.
De næste 2 kampe gav sejr over Hjallese 2 og Amager VK - og dermed 4 point på kontoen.
Lørdagens sidste kamp blev en meget spændende og tæt kamp mod Hjallese 1, hvor pigerne fik 23 point i 1. sæt, til stor overraskelse for både træner og spillere hos Hjallese. Der var efter kampen meget store roser fra Hjalleses træner til vores super kæmpende hold.

Søndag:
Søndag blev det til 2 kampe mod BRH’s eget HU 16-hold, først puljekampen og dernæst placeringskampen om 3.-4. pladsen. Begge kampe vandt HU 16-holdet, men især i 2. kamp var der godt spil, som dog ikke var nok til sejr.
En 4. plads i HU-rækken er bestemt et godkendt resultat, og med 23 points i 2 sæt mod både Team Køge og Hjallese 1, som senere vandt stævnet, lover det godt for de kommende GP-stævner.

Ida blev kåret til stævnets ”solstråle” og fik holdets nye maskot ”Arne” med hjem.

Godt gået piger….



29.7.09: Dejlig opstartstur i
Søndag den 26. juli tog DU-15 holdet, Simone fra DU-17 holdet og holdleder Brian op i Henrik og Gittes sommerhus, for at hygge sammen i 3 dage. Udover hyggen skulle sidste sæson evalueres, næste sæson planlægges, TC-træningsprogrammerne skulle gennemgås, samtidig med at holdet selv skulle stå for alt det praktiske. Det blev en kanontur, hvor der kan
ses billeder fra turen her og læses mere om holdets planer for næste sæson her.

26.4.09: Sort lørdag til SM for DU-15
DU-15 holdet fik en helt igennem trist uge som kuliminerede med en trist og skuffende 6. plads til SM i Lyngby.

Holdets placering skal dog ses i lyset af, at holdet i løbet af ugen blev ramt af 2 skader. Liv brækkede onsdag foden og må se frem til 6 uger i gips, medens Linda på den sidste bold til fredagens træning vred om på sine ene fod. Da holdet samtidig var ramt af delvist afbud fra 2 andre spillere medens en spiller netop var hjemkommet fra ferie, var grundlaget for succes ikke optimalt.

Vi startede ud med at møde arvefjenderne fra Gentofte, som vi netop havde slået et par uger inden, men her var vi langt fra sejr, hvilket heller ikke var forventet. Vi tabte 0 - 2 og skulle direkte over i den afgørende kamp om en plads i semifinalen mod Lyngby. Vi havde ikke tidligere tabt til dem, men vi kunne slet ikke få spillet igang. Holdet var tydeligt påvirket af specielt Livs fravær, og vi spillede en del under det niveau, som vi tidligere har vist.

Vi tabte 1. sæt med 23-25, men kom stærkt igen ved at vinde 2. sæt med 25-17, og der var nu lagt op til et meget nevebetonet afgørende sæt. Her fulgtes de 2 hold ad til 11-11, hvor vi vandt bolden til 12-11 og desværre fik en meget afgørende efterfølgende bold dømt mod os. Selv modstanderne gav os efterfølgende ret i, at vi havde vundet den, men dommeren mente anderledes. Dette ødelagde lidt rytmen, og efter en del meget nervøse bolde, tabte vi sættet og kampen 16-18.

Nu var vi dømt til at spille om 5-6. pladsen mod Gladsaxe, og her kunne vi desværre heller ikke vinde. Kampen blev tabt 0-2, og vi kunne tage hjem som en flok meget skuffede spillere og ledere. Utrolig synd for alle, som gennem hele sæsonen har leveret en fantastisk indsat, og som virkelig fortjente at komme med til DM.

Nu kan vi kun håbe, at vi får tildelt et wildcard af turneringsledelsen, men det er desværre tvivlsomt efter placeringen til SM-finalestævnet. Der er desværre tradition for at der skæves rigtig meget til netop denne ene dags resultater, og at man desværre ikke ser meget på et holds indsats gennem hele sæsonen. Her ville vi helt sikkert stå til et wildcard, da vi, hvis man lægger resultaterne fra turnering og finalestævne sammen, er bedre end både Lyngby og Gladsaxe, som sluttede foran os til finalestævnet. Hertil kommer de meget flotte resultater til weekendstævnerne i sæsonens løb, hvor vi har 2 finalepladser og 2 semifinalepladser at se tilbage på.

Men uanset om vi får et wildcard eller ej, så kan holdet være rigtig stolte af sæsonen. Det var første år for holdet, langt de fleste af vores spillere har 1-2 sæsoner tilbage i U-15 rækken, og vi har spillet lige op med modstanderhold, hvor de fleste spillere rykker op. Fremtiden er derfor lys - også selvom det lige nu er lidt tungt for en flok piger, som virkelig har givet sig for at komme til DM.

For vores HU-15 drenge blev det en lille smule bedre. Holdet sluttede på en 5. plads, og der er også her mulighed for et wildcard. I denne række er der færre konkurrenter, så lyset for en DM-deltagelse er lidt større end hos pigerne. Begge wildcards uddeles mandag eller tirsdag i den kommende uge, så kryds fingrene :)


 
Ændret den 30.08.2010 af Henrik Dahl
  Gå til sidens top © rs-volley.dk 

Besøg jeresforening.dk