Rødovre Statsskoles Volleyball Klub
Level 0-2
Kort om gruppen
Vis/skjul
Udskriv
Gruppen består af ca. 20 drenge og piger, der går i 1-5 klasse.
Alle spillerne startede til kidsvolley i sidste sæson eller efter sommerferien i år.
De træner og spiller på blandede drenge/pige hold.
Trænerne er engagerede forældre. 
Seneste nyt
Vis/skjul
Udskriv
25.04.10 SM bronze til level 2 åben

Marcus, August og Jonas

Vi havde 3 hold med til level 2 åben SM i Gladsaxe.
Et nyt hold med meget lidt rutine, bestående af Fie, Sille, Jonas og Carl. De klarede sig rigtigt flot, og blev nr. 4 i deres halvdel. Efter 2 sejre i de første 4 kampe, havde holdet spillet  sig frem til bronzekampen. Holdet kom tidligt stort bagud, og selvom vi kom godt igen var det ikke helt nok til at indhente Gladaxe, men en 4. plads var absolut et flot resultat af et så urutineret hold. Spillerne nåede også 2 kampe imod 2 rigtigt stærke hold, hvor det var muligt at se, hvor langt man kan komme efter en hel sæson med intensiv træning. Det er ikke altid sjovt at spille imod så stærke hold, men tager man det positivt, og det gør vi, er det meget lærerigt:-)
Holdet med Kristian, Thor, Viktor og Nanna spillede fint, og blev nr. 6 i den anden halvdel. Spillerne får lavet flere og flere baggerslag, der jo er alt afgørende på level 2 åben. Der er helt klart fremgang at spore ved hvert stævne, og spillerne lavede flere baggerslag, end de har gjort ved tidligere stævner. Holdet var godt med i alle kampe, hvor flere af dem desværre tippede den forkerte vej.
Marcus, Jonas og August kom som forventet videre fra indledende pulje. Det blev med 2 sejre og et nederlag til en plads i semifinalen. Her spillede de ikke op til det niveau, som de tidligere har præsteret, og tabte med 10-14 imod et stærkt hold fra Lyngby. Det var kun 2-3 dårlige baggerslag, der gjorde, at holdet ikke kom i finalen. Alle holdets modstandere var 4 på banen, og det er rigtigt svært på level 2 åben, når man selv kun er 3 spillere. Når man møder de bedste hold, kan de hele tiden udnytte, at der er store huller oppe ved nettet. Det blev afgørende i dag. Kampen om 3. pladsen blev vundet meget sikkert over Gladsaxe, og de velfortjente bronzemedaljer var hjemme:-)
Nu er den store gruppe level 2 spillere klar til at træne level 3. Gruppen er i løbet af sæsonen vokset til over 20 spillere, så der er meget at bygge på i den kommende sæson:-)

18.04.10 SM sølv til level 1 åben


Maryan, Carl, Mie, Jonas og Malthe - sølvmedaljer ved level 1 åben SM

Søndag d. 18.04.10 var Malthe, Carl, Maryan, Jonas og Mie til level 1 åben i Rishøj, hvor der stillede 5 hold op. Jane valgte, at spille med 4 børn og 1 ude – for ikke at skabe for meget forvirring for de helt nye spillere Carl, Maryan og Jonas. Mie sad over i 1. kamp mod Gentofte C – lidt af en gyser med super spil. Efter de ordinære 15 min. var stillingen 3-3. Der var lidt usikkerhed om hvorvidt man skulle afslutte kampen som uafgjort – men de stævneansvarlige fandt ud af, at der skulle være en vinder i hver kamp. Desværre blev vores gode spil brudt af den lille pause inden det afgørende point – og vi tabte 3-4 til Gentofte.
2. kamp var mod Rishøj A og her var der også stor spænding. Malthe, der var kommet til skade weekenden før i Bjæverskov, sad over i denne kamp. Således var 3 helt nye spillere og Mie på banen. ”Jeg har” er ikke helt på rygraden endnu og det betød en del fejl og sammenstød, men når de huskede det, gik det rigtig godt. Maryan har flot forståelse for at løbe efter boldene – selv når hun var alene tilbage på banen fik hun udspillet Rishøjs 4 spillere flere gange. Kampen endte med sejr 4-3 til os.
3. kamp mod Gentofte B gik meget lettere. Jane valgte at lade Malthe sidde over igen grundet smerter i hånden – havde set, at vi godt kunne vinde – og det lykkedes flot med 5-2 til os efter rigtig godt spil.
4. kamp mod Gentofte A var vigtig at vinde. På dette tidspunkt havde vi 4 point og Gentofte C havde 6 points. Hvis enten Rishøj A vandt med mere end 3 boldpoint eller Gentofte B vandt med mere end 4 boldpoint i deres kampe og vi tabte vores ville vi komme á point men ville, grundet optælling af vundne boldpoint, skulle spille om 3.-4. pladsen. Jane valgte, at bruge Malthe igen og lade Mie sidde over – det gjorde størrelsesmæssigt og spilmæssigt holdet mere homogent. Og det kom der eminent spil ud af. Malthe, Maryan, Carl og Jonas greb stort set alt. Et par fejlskøn gjorde at Carl ”døde” et par gange – men han blev lynhurtigt befriet igen og det meste af tiden havde vi alle 4 spillere på banen. Kampen blev en flot 5-0 sejr til os. var vi i finalen – ungerne var ikke til at skyde igennem og de havde masser af gå-på-mod – lige indtil de fandt ud af, at de skulle møde Gentofte C, som var det eneste hold de havde tabt til. Jane forklarede, at ingen kamp er umulig og ingen kamp er hverken tabt eller vundet før den fløjtes af. Derudover var vi det eneste hold, der havde givet Gentofte C modstand.
Gentofte lagde hårdt ud – vandt hurtigt de 3 første point og vores blev lidt rystede. Efter gentagne fejl hvor der blev løbet med bolden, måtte Jane desværre dømme ”død” et par gange. Men de kæmpede bravt – Malthe kom til at lande på den dårlige hånd og måtte udgå helt af kampen - og 4 point blev tabt. Tiden var knap nu – vi kunne ikke nå at vinde kampen, men efter lidt pep-talk fik de modet igen og vandt sidste point efter flot spil. Sølvmedaljen var i hus – og alle 5 havde fået spilletid i den sidste kamp

 

Det var nogle glade og stolte unger – og coach – der kunne gå til præmieoverrækkelse. Og super flot resultat – specielt for Maryan, Carl og Jonas der spillede hhv. 1., 2. og 2. stævne overhovedet.
12.4.2010 Level 2 SM - flot debut af nye spillere
Carl, Zefer og Jonas fik  deres stævnedebut ved level 2 sjællandsmesterskabet. Selv om de kun har trænet henholdsvis 4, 4 og 7 gange, havde de allerede ved deres første stævne en rigtig god fornemmelse for spillet. De fik en intensiv oplæring i level 2 spilforståelse to dage før stævnet, og de viste, at det havde de fanget med det samme. Næsten alle deres modstandere havde 4 spillere, men alligevel gik holdet helt til bronze kampen, der desværre blev tabt. Dagens 3 tabte kampe var imod stævnets nr. 1, 2 og 3. Havde de fået et par uger mere med level 2 stævnetræning, kunne de formentlig have opnået sølvmedaljer. På level 2 er det baggerslagspoint, der afgør kampene, og der kunne det ses, at holdet havde sit første stævne, men til gengæld kæmpede de fantastisk flot på alle boldene, som man er nødt til, når der kun er 3 spillere på holdet. Godt gået drenge. Nr. 4 ud af 9 hold var overraskende flot:-) 

Thor, Malthe, Kristian og Viktor havde et godt rutineret hold, men fik desværre en ikke så god start imod et stærkt hold fra Næstved. Selve spillet gik godt, men når man ikke får lavet ligeså mange pointgivende baggerslag som modstanderne taber man. Når spillerne har overskud, husker de at lave baggerslag på de nemme bolde. Det gør de til træning, men skal også lære det til stævnerne. I den næste kamp, blev en 9-0 føring formøblet og gav et 10-9 nederlag imod de senere bronzevindere fra Farum - øv. Det kostede et par nederlag mere, og endte med en 8. plads ud af 10 hold. Malthe udgik desværre efter de første kampe, men er vist nok snart klar igen. Spilforståelsen har drengene, så skal vi bare have dem til at lave baggerslag på de nemme bolde, så skal de nok få en masse gode placeringer:-)

14.3.2010 Første guldmedaljer til level 2 åben
 
 Jonas, August og Marcus

Vi valgte i dag at stille med 2 hold med 3 spillere på hvert hold i level 2 åben, selv om holdet med Thor, Malthe og Kristian kan spille level 2. Det andet hold var Jonas, Marcus og August, der normalt hører hjemme i level 2 åben.

Marcus og Jonas kom til klubben igennem vores sommerskole, og statede for alvor i oktober, da August kom hjem fra England. Lige siden er de rykket helt fantastisk. De deltager i så mange stævner som muligt, og har været med til Pokalfestival og Marcus og Jonas har desuden deltaget i Ishøjs vinterferie volleycamp. Den store aktivitet giver nu resultater:-) De spillede det bedste level 2 spil, der er set i flere år. Den ene modtagning efter den anden resulterede i en befrier eller et point. Alle modstanderne havde det svært imod de 3 drenge, fordi de uanset hvor bolden blev kastet hen, gjorde alt hvad de kunne for at spille et baggerslag.

Første kamp blev vundet med 17-11 over et godt spillende hold fra Farum, der har vundet de seneste level 2 åben stævner. Kamp 2 blev vundet stort over et nyt hold fra KV61, så den sidste puljekamp imod Gladsaxe var uden betydning, da vi allerede havde vundet puljen. Den viste dog, at man ikke skal hvile på laurbærerne for tidligt. Gladsaxe vandt 14-13 i en tæt kamp, der blev tabt i sidste sekund.

Holdet var nu klar til semifinalen imod Amager. Den blev vundet med mere end 20 overskydende points. Så ventede finalen, hvor Farum ventede en gang mere. Det var med lidt bange anelser, da Farum netop havde slået Thor, Malthe og Kristian i den anden semifinale med 16-4. Jonas, Marcus og August havde brugt alle pauser imellem kampene til at øve baggerslag - sikken energi:-) Det gav virkelig bonus. På de første 10 bolde havde de lavet 6 baggerslag og bragt sig foran 6-1. Det rystede Farum, og føringen blev yderligere udbygget. Vi skulle ind til midten af kampen før der kom lidt spænding igen, da Farum kom godt i gang med deres baggerslag og fik ryddet vores bane 2 gange. Det fik drengene til at tage sig sammen og så kørte de videre med deres flotte baggerslag fra alle vinkler og ryddede Farums bane et par gange, og så var sejren i hus med 19-11. En helt fantastisk flot kamp af begge hold - med den rette vinder:-)

Superflot og TILLYKKE

Thor, Malthe og Kristian vandt deres pulje meget sikkert, men stødte ind i det gode hold fra Farum i semifinalen. De 3 drenge er ved at forlade level 1, men klarede sig allerede flot i level 2 åben rækken med kun 3 spillere.
Det blev til en sikker sejr over Amager i kampen om 3 pladsen. Drengene udvikler sig også godt, og lægger nye elementer til deres spil fra stævne til stævne.
Flot med en 3 plads i deres tidlige level 2 karriere.

24.1.2010 Pokalfestival
Hele weekenden stod i Pokalfestivalens tegn. Tidligt lørdag morgen drog 16 spillere og 8 voksne afsted til Odense. Vi deltog med 1 hold i følgende rækker: level 2, level 3åben, level 4 drenge og level 4 piger.
Alle hold klarede sig rigtigt godt. De spillere, der har spillet i lang tid og deltaget i mange stævner spillede på et teknisk niveau, der var det bedste i stævnet. De nyere spillere er rigtigt godt på vej:-)

Vore teenspilleres (Stephanie, Ida, Olivia, Emil og Daniel) evner som trænere viser sig mere og mere, efterhånden som kidsspillerne oplever, at de kan lære en masse af dem - flot trænere:-)
Det gælder også forældretrænerne - vi gør det efter bedst evne:-)

Level 2 holdet med Kristian, Thor, August, Jonas og Marcus havde nok den hårdeste weekend med rigtig mange kampe. Det blev en flot 6 plads efter mange sejre og enkelte nederlag (erfaringer). De 5 drenge fik spillet baggerslag til den store guldmedalje og er allerede blevet rigtigt gode til det. Flot gået:-)

Level 3åben holdet med Jeppe, Daniel og Nanna stillede op med et meget ungt hold i åben rækken, hvor mange modstandere var 3-4 år ældre. Mange af modstanderne havde endda også 4 spillere på holdet. Alligevel blev det til en 6 flot plads.Holdet kæmpede det bedste de havde lært, og hold fast i at det er vigtigt, at spille teknisk god volley. Det hjælper rigtig meget når de spiller på højere levels. Flere gange var benene for korte til at nå boldene, når de store modstandere havde spillet den ud i hjørnerne, men alligevel vandt holdet de fleste kampe.
Daniel blev ved den store afslutning i Odense Idrætshal kåret til rækkens pokalfigter og fik en mindeværdig statuette med hjem - Tillykke:-)

Level 4 drengeholdet med Frederik J., Frederik V.P., Sonny og Selina viste, at når de vil, kan de spille god volley. Holdet spillede 5 kampe og vandt de 4. Den indledende pulje gav en 1. plads efter at et hold havde trukket sig, og en modstander ikke var rutinerede kidsvolleyspillere. Der var kun en god kamp i puljen, og den blev vundet. Det bragte holdet til en kvartfinale imod DHG. Det blev en rigtig spændende kamp, der desværre blev tabt med de tætte cifre 31-29, 23-25 og 13-15. Det viste dog hvor vigtigt det er, at holde fokus i en hel kamp, og at når man spiller med 3 berøringer vindes de fleste bolde, men forfalder man til at spille bolden over første gang (forære modstanderen angrebet) tabes mange points.
De næste kampe galdt placeringerne 5-7. Den første søndagmorgenkamp var ikke god. Holdet var ude at lege og kom for sent til kampstart. Det gav en dårlig kamp. Vi startede med 3 spillere og fik aldrig ro på spillet. Vi vandt dog i 3 sæt, selv om modstanderne havde flere matchbolde.
Den kamp gav så meget spilerfaring, at den sidste kamp blev vundet efter flot spil med 3 berøringer hele kampen igennem. Endnu en 3 sætskamp, der denne gang endte 27-29, 25-19 og 15-13.

Level 4 pigeholdet: Victoria, Anne, Kia og Mia spillede det pæneste tekniske volley blandt alle kidsholdene.
Den ene modstander efter den anden blev fejet af banen. Indledende puljes 3 kampe blev alle vundet 2-0. I mellempuljen blev der afgivet et enkelt sæt, og det bragte holdet frem til en semifinale imod KV61. Efter en dårlig start, hvor de hurtigt kom 4 points bagud, fik de spillet sig op. De 2 hold fulgtes ad, og efter flere sætbolde til KV61, hvor en enkelt blev hentet helt bag ved baglinien, blev sættet vundet med 29-27. Det knækkede modstanderen totalt, og de fik kun nogle få points i 2 sæt.
Holdet var nu i finalen imod veninderne fra Hvidovre. Hvidovre har 2 rigtigt gode level 4 pigehold, der næsten altid slår os efter tætte kampe. Det blev desværre også facit denne gang. Hvidovre var en tand bedre, men vi skal nok slå dem i løbet af foråret:-)
De 4 piger spiller rigtigt flot volley.  Holdet er begyndt at lave mange blokader og spiller hele tiden med 3 berøringer. Indtil nu er det dog næsten uden smash, og fingerslagene placeres i midten. Når først de lægger de 2 slag til, bliver de svære at slå - Superflot spillet:-)

Det ses tydeligt, at de mange stævner, alle kidsholdene deltager i, får spillerne til at rykke rigtigt meget. Et enkelt dagsstævne får dem til at rykke lige så meget som 2 ugers træning. På samme måde får et weekendstævne dem til at rykke 2 måneder. Det var meget tydeligt at se fremgangen i løbet af stævnet.
Stævnerne kan selvfølgelig ikke erstatte træningerne, hvor teknikken finpudses.

Tak for en rigtig god weekend:-)

29.11.2009 Level 1 åben i Ishøj
Level 1 åben holdet med Malthe, Kristian og Mie fik i dag en flot 4 plads.
Stævnet gav debut til Mie, der selv om hun er level 0 spiller stillede op i level 1 åben rækken.
Mie griber alle bolde, og har udviklet sig meget som spiller. Mie skal bare fortsætte den gode udvikling, og så er der behov for et par spillere mere til level 0. Malthe og Kristian kæmpede alt hvad de kunne, men det er svært, når der kun er 2 ældre spillere på holdet. Det hele giver god stævneerfaring, og det varer ikke længe før de vinder deres første stævne

3.10.2009  Level 1 åben stævne i Gentofte
Vi havde 2 level 1 åben hold til sæsonens første stævne.
Nadia, Rikke, Alice og Mariam spillede deres første volleykampe. De gik rigtigt godt. De blev nr. 2, efter en spændende finale imod Hvidovre. Den spændende finale blev tabt 4-3, efter at holdet havde været foran med 3-2. Alle 4 havde en god dag, og glæder sig allerede til næste stævne:-). Selv om Mariam kun går i 1. klasse, og selvfølgelig havde det svært imod 5-6 klasses spillere, mistede hun ikke modet. Det betyder meget, når hun skal spille level 0 og 1.
Det andet hold med Victor, Malthe, Nanna og Sille skulle lige vænne sig til spillet efter sommerferien. Da de havde banket rusten af, spillede de rigtigt godt, og de var meget bevægelige. De blev nr. 4.
De vil, med den spilforståelse de viste, opnå mange gode resultater i den kommende sæson.


20.09.09 Succes i Hjallese
Level 2 holdet med Kristian, Daniel, Nicolas og Jeppe vandt suverænt deres række i Hjallese Cup.
Lørdag vandt de alle 6 kampe, hvor de spillede imod både level 1, level 1 åben og level 2 hold.
De spillede hele lørdagen efter level 1 regler.
Søndag var modstanderne udelukkende level 2 hold. De 3 hold mødte hinanden indbyrdes 2 gange.
Drengene vandt alle kampe, men fik bedre modstand.
Om søndagen spillede de efter de nye level 2 regler, hvor smashkast er tilladt, baggerslag med fuldt hold giver et point, rydde banen giver 2 point og det hold der vinder bolden får serveretten. Da de skiftedes om banen med level 1 holdene, fastholdt de nethøjden på 2,00 m., i stedet for den nye højde på 2,24 m.

Daniel, Nicolas og Jeppe er på trods af deres alder allerede klar til at forsøge sig med level 3.
Kristian har udviklet sig rigtigt meget, og det var skønt at se, at hans flotte fremmøde ved træning bærer frugt.

28.07.09: Nye trænere er Lars Slott Rasmussen, far til Nanna og Sille, og Christina Schärfe Lambach, der er mor til Mathias, der nu spiller i Gentofte, Ida der spiller på BRH's DU-15 hold og Jeppe, der i denne sæson skal spille level 3.
Kenneth og Karin fortsætter. De får hjælp af flere forældre, bl.a. Lenette og Morten, forældre til Thor.

 

 
Ændret den 30.08.2010 af Henrik Dahl
  Gå til sidens top © rs-volley.dk 

Besøg jeresforening.dk